Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag

26. august 2014

Siden sidst........

Det er lidt træls, når der går så lang tid imellem, jeg får skrevet noget her på bloggen, men sådan er det jo nogen gange - andre ting må prioriteres højere!

For snart 3 uger siden - den gang, det stadig var sommer - var vi på en dejlig udflugt til Husum og Friedrichstadt sammen med vores gode venner Hanne og Carsten.

Vi startede tidligt om morgenen hjemmefra, og da vi nåede Süderlügum blev der provianteret hos henholdsvis Fleggård og Fakta. Rigtig gode steder at handle, da der her er betydeligt mere ro på end i butikkerne i Flensborg!

De medbragte sandwich blev fortæret på en rasteplads undervejs:


Herefter gik turen videre til Husum, som virkede noget rodet, idet man var ved at bygge op til noget byfest i den kommende weekend. Det blev dog til en tur i gågaden, som jo ligner alle andre gågader:


Væk fra gågaden var der anderledes hyggeligt med smalle brostensbelagte stræder og gamle huse.
Undervejs faldt vi lige over denne strikkede lygtepæl:


- og denne smukke gadedør:


Mon de huse, man bygger i dag, holder lige så længe som dette fra 1702?

Smukt gammelt hus
Havnen i Husum har sit helt specielle særpræg ved, at ved ebbe er kanalen tømt for vand, og alle både ligger på bunden:


Herfra fortsatte vi turen mod det endelige mål: Friedrichstadt, som viste sig at være hele turen værd! En utroligt hyggelig lille by med smukke gamle huse, smalle brostensbelagte stræder samt et net af kanaler, som vi selvfølgelig måtte opleve på en rundtur med en af turistbådene.

Den hollandske bro
Udsigt til kirken
Svømmebad med udspringstårn
Hver hus sin egen bådebro
Smukt er der jo!
En af de minde pæne "forhaver"
En forhave med stil
Det røde hus til venstre for træet er det ældste hus i byen
Læsepause......
.... og så sejlede vi oven i købet med Dannebrog!
Efter sejlturen spadserede vi gennem de hyggelige gader med små butikker - også nogle med ting, som absolut ikke falder i min smag:


Adskillige små udendørs caféer, hvor man kunne nyde en is eller en øl::


Også her var der smukke, gamle døre, samt et billede på hvert hus, som viste, hvilken profession husets ejer havde. Hvad ham, der boede her i sin tid beskæftigede sig med, skal jeg lade være usagt:


På byens torv, stod denne smukke, gamle brønd med nogle klog ord på plattysk på alle fire sider:


Inden turen igen gik hjemad, fandt vi en hyggelig udendørs restaurant, hvor vi hver især valgte en ret fra spisekortet. I mit tilfælde en bagt kartoffel med laks og rejer. Hvis det er noget, tyskerne ikke er specielt gode til, så er det at lave mad! Et slattent stykke gravad laks med 10-12 bittesmå rejer i en fed sour cream sauce! Det var bestemt ikke noget at skrive hjem om - men den tilhørende salat var super!


Det blev en rigtig hyggelig dag sammen med bedstevennerne! Den tur havde vi også glædet os til længe, og Friedrichstadt er absolut et besøg værd!

16. april 2014

Ufo-gruppen i Berlin - del 3

Sidste dag i Berlin. I aften vender vi igen hjem til Nyborg, så i dag har vi besluttet os til igen at køre med sightseeing-bussen og så stå af ved KaDeWe - et af europas største varehuse. Jeg vil nærmest kalde det et Illum i kæmpe format, for priserne var ret så pebrede derinde. Anne valgte at fortsætte, da hun gerne ville besøge det jødiske museum, hvilket vi andre ikke havde lyst til.


Her brugte vi et par timer på at kigge på alle de fine designervarer og de bugnende stativer med mærketøj. Der var dog ingen, der købte noget - kun en smule chokolade i den enorme fødevareafdeling på 6. etage!

I en lille café i et opvarmet telt lige over for KaDeWe fik vi lidt at drikke, før vi igen hoppede på bussen, for rundturen varer et par timer, og vi skulle jo være i lufthavnen i god tid. Undervejs passerede vi igen både kendte og ukendte steder i Berlin:

Et stykke af muren, hvor folk har haft travlt med at pille stumper ud som souvenirs
Checkpoint Charlie
Det gamle Kgl. Teater
Der er stadig fritliggende forsyningsledninger i Østberlin
Et stykke mur med masser af signerede kunstværker
Ikke alt er endnu genopbygget i Østberlin
Utroligt smuk mosaik
Der bygges overalt
Siegessäule til minde om sejren over Danmark i krigen 1864
Das Rote Rathaus
Hjemme igen ved hotellet hentede vi vores bagage og tog herefter bybussen ud til lufthavnen, hvor vi så kunne vente, indtil vi kunne komme om bord på flyet mod Danmark:

5 småtrætte UFO'er venter i lufthavnen. Flasken med Gl. Dansk er Hannes!
Farvel Berlin
Med Sverige om styrbord
Tusmørke over København
Tak til Hanne, Anne, Kirsten og Lena for et par dejlige dage, som vi har sparet op til i lang tid. I er skønne at være sammen med! For de uindviede, så mødes vi hver anden onsdag aften og betaler hver gang 50 kr. til vores fælles kasse, som nu er gabende tom!

15. april 2014

Ufo-gruppen i Berlin - del 2

Næste morgen købte vi 2-dages billet til sightseeing-bussen, og med møje og besvær fandt vi stoppestedet, hvorfra vi skulle starte turen. Her var overhovedet ingen afmærkninger, så ved at spørge os frem fandt vi stedet, og efter en halv times venten kom bussen da også.

Her startede vores rundtur, og mens vi sad i bussen, øsede det ned. Sådan ser muren ud fra bussen i regnvejr:

Da vi stod af - jeg husker faktisk ikke hvor - fik vi for alvor bevis for, at der er et par stykker i gruppen, der har et veludviklet shoppegen! Da Anne og jeg var trætte af at kigge på sko og tasker, valgte vi at splitte op og tage ud på egen hånd.

Vi gik først til Hackesche Höfe, et område på 8 baggårde, der er blevet restaureret, og hvor mange småbutikker har etableret sig. Her baggård nr. 1 - den absolut smukkeste:


Vi fortsatte nu for at finde en bus mod Brandenburger Thor. Undervejs kom vi bl.a. forbi domkirken:


Vi nøjedes dog med at gå ind i søjlegangen, da ingen af os havde lyst til at betale for at komme ind i kirken.

Vi passerede en bro, hvor der var opsat nogle rigtig smukke bronceskulpturer:

Anne poserer på kanten
Mig selv
Fra bussen fik vi et godt blik til fjernsynstårnet, inden vi nåede Brandenburger Tor:

Fjernsynstårnet under mørke skyer
Brandenburger Tor i regnvejr
De store søjler med parlamentsbygningen i baggrunden til venstre
Fra pladsen foran Brandenburger Tor er der udsigt til det jødiske mindesmærke - et område med søjler i forskellig højde og snorlige rækker:


Under mindesmærket kunne man komme ind og se mindetavler og plancher om de forfærdelige historier omkring udslettelsen af jøder under 2. verdenskrig. En barsk oplevelse!

Vi skulle jo også have noget at spise, og det blev en gang Bratkartoffeln mit Bratwurst på en hyggelig lille restaurant - et solidt måltid, som smagte herligt med en god Paulaner Dunkel til!


Efterhånden var det på tide og finde hjem til hotellet igen, og undervejs kom vi forbi parlamentsbygningen fra den anden side samt forbundspræsident Joachim Gaucks residens:

Parlamentsbygningen med glasgloben bagved
Forbundskanslerens residens
Der var fejl i bussens oplysningssystem over stoppesteder, så vi kom af et stoppested for tidligt. Det var heldigt nok, for det var lige uden for Schloss Charlottenburg, så vi benyttede lige lejligheden til at besigtige det fine slot og slotspladsen:


Herfra spadserede vi ad den snorlige allë hjem til hotellet, som ikke lå så langt derfra


På vejen opdagede vi en butik som så rigtig spændende ud med tekstilkunst. Vi troede, der var lukket, men damen, som viste sig at være en kunstner fra Bulgarien inviterede os indenfor, og jeg skal love for, hun gjorde, hvad hun kunne, for at sælge sine varer, som var fremstillet både af hende selv, men også andre udenlandske tekstilkunstnere:


Quiltet silketæppe med trådmaleri
Et lille udsnit af tæppet
Anne prøver kjoler
Det var dog forgæves, for ingen af os købte noget, da stilen nok ikke rigtig passede ind i vores hverdag i lille Nyborg!

Om aftenen spiste vi i en italiensk restaurant. Dejlig mad til billige penge og også her superfin betjening!