Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

Viser opslag med etiketten tørklæder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørklæder. Vis alle opslag

2. april 2016

Endnu et Doodles......

Jeg er så glad for mit tørklæde Doodles, som jeg vandt garn og opskrift til hos Holst Garn. Jeg fik vist ikke nævnt i mit tidligere indlæg, at tørklædet er strikket i Noble - et 3-trådet garn bestående af 95% Geelong og 5% Cashmere strikket på pind 3 1/2. Garnet har en løbelængde på 666 meter pr. 100 gram, så det rækker rigtig langt.


Det er lækkert, blødt og så kradser det overhovedet ikke - i hvert fald ikke på min hals!

Jeg syntes, min dejlige søster også havde fortjent så lækker en sag, så jeg har strikket et til hende i fødselsdagsgave i helt andre farver:


Jeg håber, hun bliver lige så glad for sit tørklæde, som jeg er for mit.

Herefter går det løs med vikingesjalet igen. Det har ligget i hi vinteren over, så nu er det vist på tide.....

10. marts 2016

Poncho "Carla"

Det er gået lidt trægt med skriveriet i længere tid, og på patchworkfronten er det heller ikke blevet til det helt store, idet en stor del af mit syværelse har været pakket ned, så sønnike kunne låne værelset, mens han var hjemme på besøg fra Grønland.

Det har derfor været strikketøjet, der har været mest fremme, men alligevel er det ikke blevet til det helt store, da der er foregået så mange andre ting, men nu er han sendt godt hjem til det kolde nord igen, og det er blevet hverdag.

Til jul fik jeg som værtindegave et strikkekit til "Carlaponchoen" fra Hanne Larsen Strik. Et kit som længe har stået på ønskesedlen. Nu er den så færdigstrikket, og dette blev resultatet:


Inden jeg nu kan få strikket mit vikingesjal færdigt, har jeg lige et "Doodle"-projekt til min søster, jeg skal have færdigt. Jeg var jo så heldig at vinde strikkekittet til tørklædet fra Holst Garn, og da min søster så det, ønskede hun sig også sådan et. Hun strikker ikke selv, så jeg forærede hende kittet i fødselsdagsgave med lovning om at strikke det. Det bliver denne gang i den blå/grå farveskala, som passer perfekt til hende.

Nu er jeg gået i gang, men da det forhåbentlig snart bliver forår, får hun jo nok ikke brug for det før næste vinter.

27. november 2012

Lidt strik og lidt syet . . . .

I efteråret købte jeg et sykit til et lille juleforklæde hos Panduro for en 10'er! I dag blev det syet, og nu skal det sendes til Kolding, så lille Nana kan hjælpe mor (eller far) med julebagningen!


Dette florlette sjal købte jeg mønster og garn til, da der blev afholdt garnparty i Svendborg, hvor Rasmilla Garn var inviteret til at vise, hvad deres butik kunne byde på.

Sjalet blev allerede færdigstrikket kort efter, og siden har det bare ligget, da årstiden ikke rigtig var til den slags varme sager. Det er nu blevet vasket, og er faktisk blevet rigtig lækkert:


Jeg har garn liggende til et sjal mere, men det bliver nok først strikket næste år, da jeg har adskillige projekter, der først skal være færdige!

22. december 2010

Nessie tørklæde

Sådan kom mit Nessie tørklæde til at se ud. Det er meget sødt, men det kradser! Så det eneste, jeg kan bruge det til er enten udenpå en jakke/frakke eller udenpå en rullekravebluse: