Det har været et par drøje dage, inden læge og kiropraktor fandt ud af, at jeg havde fået en discusprolaps i 3. lændehvirvel! Det ser dog ud til, at kiropraktorbehandlingerne giver et godt resultat, så nu gælder det bare om at lægge nogle vaner om, så det ikke går galt igen! Bl.a. er det slut med at flyde ud i sofahjørnet, og gå- og cykelturene skal gerne blive flere!
Lidt har jeg dog fået lavet. Ikke så meget syning, men der har været lidt gang i strikkepindene - en lille bolero i vendestrik til Nana. Så svandt det igen en lille smule i bomuldsgarnet fra Gitte. Jeg troede 3 nøgler lilla ville være nok, men da jeg nærmede mig slutningen kunne jeg godt se, der ikke var nok. Så måtte jeg i gemmerne, og der var lige en lille rest vissengrønt i samme tykkelse, så der var ikke andet at gøre, end at være lidt kreativ:
Jeg har også strikket sokker til Nana og Lisa. Så mangler jeg lige at lave et par til Sidsel, men det kommer:
Nu vil jeg tage over til min søster til Kolding et par dage. Så skal der skrives sang og tale til min niece Trines bryllup den 25. i denne måned, og der skal laves invitation til familietræf den 15. september!