Heldig - igen, igen.....!

Så har jeg igen vundet en giveaway!

Denne gang fra vores lokale Kvickly, som udloddede disse 4 lækre produkter fra Urtekram.

Det kan åbenbart godt betale sig at deltage i den slags konkurrencer på Facebook. Indtil nu er det da gået ganske godt!

Flere gengangere

Det blev så lige til et sæt dækkeservietter med ugler og kloge ord til mit barnebarn Mette. Mønsteret er fra norske AnnAKa og hedder "Kloge Ord".

Et stort arbejde for 4 dækkeservietter, men det arbejde gør jeg gerne, da jeg synes, der er ualmindelig søde og et dejligt resteprojekt.

Jeg har ændret lidt på "blomsterne". De skulle oprindelig være lavet som små yoyo'er, men det synes jeg ikke, er så hensigtsmæssigt, når der skal stå en tallerken eller andet service på dem.

Endnu et Doodles......

Jeg er så glad for mit tørklæde Doodles, som jeg vandt garn og opskrift til hos Holst Garn. Jeg fik vist ikke nævnt i mit tidligere indlæg, at tørklædet er strikket i Noble - et 3-trådet garn bestående af 95% Geelong og 5% Cashmere strikket på pind 3 1/2. Garnet har en løbelængde på 666 meter pr. 100 gram, så det rækker rigtig langt.

Det er lækkert, blødt og så kradser det overhovedet ikke - i hvert fald ikke på min hals!

Jeg syntes, min dejlige søster også havde fortjent så lækker en sag, så jeg har strikket et til hende i fødselsdagsgave i helt andre farver:

Jeg håber, hun bliver lige så glad for sit tørklæde, som jeg er for mit.

Herefter går det løs med vikingesjalet igen. Det har ligget i hi vinteren over, så nu er det vist på tide.....

Jeg har været i fængsel.......

Ja, ikke fordi jeg har gjort noget ulovligt, men fordi jeg i går besøgte krimimessen i Horsens gamle Statsfængsel sammen med mit også krimiinteresserede barnebarn Mette!

Jeg har besøgt messen en enkelt gang tidligere for nogle år siden, og jeg skal da love for, arrangementet er blevet noget større end dengang.

Kultur- og Kirkeminister Bertel holdt åbningstalen, og bagefter blev han interviewet til TV2:

Her er Mette - allerede med posen fyldt godt op af erhvervede goodies:

Mit første køb var bind 1 og 2 af A.J Kazinskis bøger, og de to herrer signerede begge eksemplarer:

Udenfor have Sara Blædel, parkeret sin rustvogn, som symbol på hendes nyeste bog, som udkommer senere på året:

Af to grunde måtte vi selvfølgelig besøge Kim Juul og Pernille Boelskovs stand. 1) De er begge en del af Mettes afgangsprojekt om selvudgivende forfattere. Et projekt, der gerne den 8. april skulle udmunde i titlen som cand.mag i international kommunikation og markedsføring. 2) Jeg er netop i gang med at læse Kim Juuls første bog "I et vægtløst sekund", som foregår her i Nyborg. Den er rigtig sjov at læse, idet man gennem bogen nøjagtigt kan følge med i, hvor tingene foregår, selv om nogle af navnene er ændret.

Pernille Boelskov interviewes her til TV2:

- og selvfølgelig måtte jeg eje Pernilles første bog, "Granitgraven", som foregår på Bornholm - naturligvis signeret af forfatteren selv:

Vi måtte også lige høre Jesper Stein fortælle om sine bøger, så jeg kunne blive lidt klogere på, hvad jeg indtil nu er gået glip af, da jeg endnu ikke har læst hans bøger:

Gratis bøger var der også, bl.a. fik alle besøgende et eksemplar af Elsebeth Egholms bog "Kød og Blod" - dog ikke signeret:

- og på standen, hvor Martin Jens bøger blev præsenteret, lå dette gratis eksemplar af "Kongens Hunde", og da mesteren selv var på standen, lykkedes det mig også at få den signeret:

Da Kim Juul også er musiker, indeholder hans sidst udkomne bog en masse "musik", og som afslutning på dagen gav Kim og 3 (ja, sådan hedder bandet) en lille koncert, hvor sangene blev fremført:

Det var rigtig godt, og en dejlig afslutning på en spændende dag sammen med Mette! Og som om det ikke var nok, havde Mette en gave med til mig fra sin mor, nemlig bogen "Kalak" af Kim Leine, som jeg længe har ønsket mig, og yderligere med den allersødeste hilsen, som gjorde mig dybt rørt og rigtig glad:

Åh, hvor jeg glæder mig til at læse den og få et indblik i Kim Leines opvækst i Grønland, som har været alt andet end en dans på roser.

Sikke en spændende, men også en lidt hård dag, hvor der blev sat ansigter på rigtig mange af både kendte og ukendte forfattere til nogle af de mange spændende kriminalromaner, som er så populære netop nu.

Hjemturen med DSB var knap så spændende, da der var store forsinkelser på grund af sporarbejde. Så det var en kold fornøjelse at stå på perronen i Horsens og vente i næste en time, inden turen igen kunne gå mod Nyborg.

Jeg glæder mig til næste år, for der er overhovedet ingen tvivl om, at succes'en skal gentages! Til den tid er jeg forhåbentlig kommet igennem alle de nyerhvervede bøger og helst en del af de mange, jeg har liggende, og som jeg endnu ikke har fået læst!

Poncho "Carla"

Det er gået lidt trægt med skriveriet i længere tid, og på patchworkfronten er det heller ikke blevet til det helt store, idet en stor del af mit syværelse har været pakket ned, så sønnike kunne låne værelset, mens han var hjemme på besøg fra Grønland.

Det har derfor været strikketøjet, der har været mest fremme, men alligevel er det ikke blevet til det helt store, da der er foregået så mange andre ting, men nu er han sendt godt hjem til det kolde nord igen, og det er blevet hverdag.

Til jul fik jeg som værtindegave et strikkekit til "Carlaponchoen" fra Hanne Larsen Strik. Et kit som længe har stået på ønskesedlen. Nu er den så færdigstrikket, og dette blev resultatet:

Inden jeg nu kan få strikket mit vikingesjal færdigt, har jeg lige et "Doodle"-projekt til min søster, jeg skal have færdigt. Jeg var jo så heldig at vinde strikkekittet til tørklædet fra Holst Garn, og da min søster så det, ønskede hun sig også sådan et. Hun strikker ikke selv, så jeg forærede hende kittet i fødselsdagsgave med lovning om at strikke det. Det bliver denne gang i den blå/grå farveskala, som passer perfekt til hende.

Nu er jeg gået i gang, men da det forhåbentlig snart bliver forår, får hun jo nok ikke brug for det før næste vinter.

Farvel 2015 - velkommen 2016......

Hvor tiden dog løber stærkt! Nu er endnu et år gået, og min største oplevelse i 2015 har jo helt klart været mit ophold på en måned i Grønland. Jeg havde i lang tid forud glædet mig helt vildt, til jeg skulle af sted, og lige pludselig er man hjemme igen og føler lige som et stort hul. Det er rigtig mærkeligt, for den følelse har jeg aldrig før haft. Livet i Grønland er i den grad faldt i min smag, så forhåbentlig får jeg muligheden for at komme derop igen.

Efteråret har nok været præget lidt af denne "tomhed", så håndarbejdsmæssigt har jeg også kunnet mærke det energien har ikke rigtig været til stede. Det er mest blevet til strikketøj, men i løbet af året er der jo alligevel blevet produceret en del.

Rejsemappen, som jeg syede til min grønlandsrejse, har været populær, som dem har jeg syet 5-6 stykker af til interesserede, og alle familiens yngste - samt et par voksne - er blevet godt forsynet med varme sokker!

Dette er en collage over årets produktion:

Her i starten af 2016 er der dog blevet færdiggjort et par projekter - her 2 stk. sofapuder, som skal til Grønland:

En lille ganske ubrugelig taske fra Red Brolly - men sød og sjov er den da - set fra begge sider:

Min gevinst, Doodles tørklædet fra Holst Garn er også færdigt og taget i brug. Det er fantastisk blødt og lækkert, og så vejer det kun 126 gram:

Med dette vil jeg ønske alle et rigtig godt nytår 2016.

Jubiiii - jeg vandt!

Som så mange andre butikker, havde Holst Garn i Åbybro sat en lille giveaway på højkant på Facebook 1. søndag i advent. Den bestod af et strikkekit til et sødt sjal/tørklæde kaldt Doodles i valgfri farvekombination.

Jeg deltager yderst sjældent i konkurrencer på nettet, men her op imod jul er der mange sjove konkurrencer i form af julekalendere og små quizzer!

Denne lagde jeg billet ind på, og sørme, om jeg ikke vandt!!!

I dag modtog jeg så pakken med det lækre garn, som jeg havde valgt i efterårsfarver:

Det var en dejlig overraskelse, så nu glæder jeg mig til at strikke det!

Lidt nyt.....

Her har længe været stille, for inspirationen og lysten til at lave en hel masse har stået på standby et stykke tid. Hvorfor ved jeg ikke, sådan har det bare været.

Efterhånden er jeg så småt ved at komme i gang igen, og da jeg fandt efterårsstofferne frem fra gemmerne, gik jeg i gang med en stor taske. Jeg manglede en til at have mit håndarbejde i, når jeg skulle i byen, så det blev til min egen udgave af Londontasken fra Annieb-Design:

Da jeg er lidt vild med farverne, og har masser af stoffet, blev det også til at symaskinecover, hvor jeg brugte noget hørlignende stof fra Stof og Stil som hovedfarve:

Helt på den lade side har jeg dog ikke ligget, for aftenerne foran tv'et er foregået med strikketøjet i hænderne, så det blev til sokker til alle de små i familien - ønsket af deres mødre:

Mit vikingesjal? Jo, det skrider langsomt - meget langsomt fremad, pind for pind, men det skal nok blive færdigt, for det er faktisk sjovt at strikke. Det dur dog kun for mig, når jeg har fuldstændig ro omkring mig. Jeg har allerede haft en del tilbagestrikning, og det er altså træls:

Stofferne fra coveret og tasken ligger stadig fremme, og skal foreløbig bruges til at par sofapuder, som ligger på tegnebordet (inde i hovedet altså)!

Den sidste fjeldtur........

Den sidste uge, jeg var i Grønland, holdt Jan ferie, så derfor blev det til så mange skønne sejl- og fjeldture. Vejret var jo fantastisk, og både Jan og jeg kan ikke få nok af den skønne natur - både til vands og til lands, så det var bare med at komme af sted på nye eventyr så ofte som muligt!

Op ad formiddagen, en af de sidste dage af mit besøg, blev vi enige om, at vi endnu en gang ville til Præstefjorden for at fange nogle fjeldørreder, som der var mange af, da det er det tidspunkt, hvor de søger op i elvene for at gyde.

Op ad formiddagen sejlede vi af sted i klart solskin og blikstille vand:

Ankommet til bunden af fjorden efter godt 2 1/2 times sejllads, begyndte vi opstigningen. Der blev selvfølgelig holdt lidt pauser undervejs. Der var masser af fisk i elvens klare vand samt millioner af irriterende myg - så hurra for myggenettet!

Jeg følte mig lidt som en tumling, da påklædningen ikke ligefrem osede af sommer! Det var varmt, men nødvendigt, for selv om jeg var godt dækket til, lykkedes det alligevel de små stikkende vampyrer at ramme plet mange gange - selv igennem sokkerne!

Et godt stykke op ad fjeldet skulle der befinde sig en sø, hvor der, efter sigende, skulle være godt at fiske efter ørreder. Vi blev enige om at gå deropad, og vi gik og gik, og efterhånden mente vi, at når vi nu alligevel var nået så langt, kunne vi lige så godt gå helt op til søen!

Som sagt så gjort, og det viste sig da også at være hele turen værd! Her var smukt, fuldkommen stille og masser af fisk i det klare blå/grønne vand, så Jan fik hurtigt trukket en god portion ørreder i land, mens jeg bare nød at være der:

Det er efterhånden ved at blive lidt sent på eftermiddagen, og da vi skal til at begynde nedstigningen, bliver Jan lidt betænkelig ved, om vi nu har fået gummibåden trukket langt nok op på land, for vi kan jo regne ud, at der vil gå en del timer, inden vi når ned til kysten igen.

Jeg foreslog, at Jan gik i forvejen, da han jo var noget hurtigere til bens end mig, og så kunne han jo gå mig lige så stille i møde, når han havde sikret sig, at gummibåden lå så højt oppe på land, at tidevandet ikke ville skylle den ud i fjorden. Så ville vi da virkelig have haft et problem, for der var fuldstændig mennesketomt og øde i hele bugten.

Timerne gik, og jeg vandrede nedad, hoppede fra sten til sten, over adskillige vandløb, og passede selvfølgelig på ved hvert skridt, da der overalt ligger klippestykker eller områder med små tuer med vand imellem, som nemt kunne give temmelig våde fødder! Det var selvfølgelig lidt anstrengende for en ældre dame som mig, men såfremt man fulgte de stier, som rensdyrene fulgte, ville man automatisk komme ned til kysten igen, så det tog jeg helt roligt - indtil solen begyndte at gå ned!

Så fik jeg problemer, for jeg fik nu solen lige i øjnene, og så kneb det med at følge stierne, for de var helt umulige at se i terrænet! Ergo måtte jeg kravle op på hver eneste klippetop, for at finde det sted, hvor jeg kunne se stien.

Sådan så størstedelen af terrænnet ud, så det er nemt at komme til at træde forkert, og ca. 18 km er en del:

Det blev hårdt, og på et tidspunkt, måtte jeg sætte mig ned og slappe af et stykke tid, for knæene var efterhånden blevet lidt slappe af at kravle op og ned ad klipperne. Efter en times tid begyndte tusmørket så småt at vise sig, så jeg var nødt til at komme videre, inden det blev alt for mørkt. Heldigvis var der masser af frisk vand i elven, så flasken blev fyldt op adskillige gange!

På den sidste klippetop før det lange lave stykke ned til fjorden, fik jeg øje på Jan langt ude i periferien! Det lettede, så nu ville vi da finde hinanden igen. Jan fortalte, at han også var begyndt at være en smule urolig, da tusmørket begyndte at falde på, og han stadig ikke kunne se mig! Var jeg gået langs med elven, som er en meget længere rute, eller havde jeg fulgt samme rute som ved opstigningen? Han var så småt begyndt at tænke på at rekvirere hjælp til at finde sin gamle mor derude i naturen!

Nå, men nedstigningen endte godt, og vi kom ned til kysten igen. Det var efterhånden blevet hen på aftenen, og vi havde jo stadig ca. 3 timers sejlads hjem! Gummibåden lå i vandet, men heldigvis havde Jan bundet den fast til en stor sten. Om bord på båden igen, kunne vi så sejle hjem i den smukkeste solnedgang:

En times tid efter midnat kunne Jan fortøje båden hjemme ved bådebroen igen. Heller ikke i dag lykkedes det at se hvaler tæt på, så det har jeg stadig til gode!

Da vi endelig nåede hjem, skulle der renses fisk, og de skulle klargøres til røgning næste dag - her lidt af fangsten - dejligt store ørreder:

For mit vedkommende blev det til en tur på omkring 18 km i fjeldene, og Jan har gået 2-3 km mere, da han jo gik tilbage for at møde mig!

Jeg ved ikke, hvem af os der var mest trætte næste dag, så vi var begge glade for den gode sofa! Han har heldigvis 2 af slagsen. Jeg må indrømme, at jeg var ikke så lidt lidt stolt over, at jeg klarede strabadserne så godt og helt uden problemer med knæ eller ryg! Jeg er jo ingen årsunge mere.

Det var en spændende afslutning på nogle pragtfulde ture ud i den grønlandske natur, som jeg er så dybt fascineret af. Jeg ved ikke, om jeg ville begive mig ud på en fjeldtur af den kaliber igen, men mindre kan jo også gøre det, og jeg håber inderligt, der bliver en næste gang, for jeg er blevet helt og aldeles forelsket i Grønland!