Som til de andre små i familien, har jeg også strikket lidt småting til ham, men vil dog først vise produktionen på min blog nu, hvor pakken er sendt til modtageren. Her er, hvad jeg nåede at få lavet til den lille fyr, inden han ankom.
Sættet Bertram str. 0-3 mdr. Strikket i Merci fra Filcolana
Drengetrøje str. 3-6 mdr. fra Hjertegarns hæfte Baby Trunte nr. 25, strikket i Red Heart Babygarn fra Coop:
Polo fra Oline Garn str. 0-3 mdr. strikket i Havana fra det nu lukkede Ingelise. Garn fra lager:
Når jeg nu ser fotos af det strikkede, kan jeg se nogle småfejl, men dem tror jeg nu godt, modtageren kan leve med.
Mit næste strikkeprojekt er Vikingesjalet designet af Anne Holtegaard. Garnet ligger klar til afhentning på posthuset, og planen er, at det strikketøj skal med til Grønland, når jeg om nøjagtig en uge rejser til Nuuk for at tilbringe de næste 4 uger sammen med min ældste søn, der bor og arbejder deroppe. Så har jeg rigeligt med tid til at øve mig i Fair Isle Strik, som er et helt nyt område for mig!

























