Weekendens sejltur til Præstefjorden.....

Søndag morgen kl. 07.00 mødtes vi ved båden med Jans kollega og chef Knud Erik og hans kæreste Sabine, som også bor og arbejder i Nuuk, samt hans søn Tobias og hans mor Irma - de to sidstnævnte er på besøg fra Danmark. Gæsterne medbragte forplejningen til hele dagen og turen startede da også med kaffe, rundstykker og basser!

Herefter satte vi kursen mod Præstefjorden. Inde i bunden udløber en ret stor elv, hvor det skulle være muligt at fange ørreder. Ørredsæsonen er så småt ved at komme i gang, men er meget sen i år på grund af den lange vinter, så om der fanges noget, er uvist.

Vejret og sejlturen der til var fantastisk, og efter nogle timer ankom vi til målet.
Som de første fragtes Irma og Knud Erik i land i gummibåden og derefter Tobias og Sabine. Jeg tager med Jan som sidste hold:

Myggenettene kom hurtigt frem, for der var bare myg overalt, men sådan er det jo i de grønlandske fjelde om sommeren, så vi var forberedt. Herefter begyndte opstigningen på fjeldet, indtil vi fandt en velegnet plads som basecamp:

Her ligger stadig masser af sne fra i vinter. Ren er den ikke mere, men fast og hård, så man kan gå på den:

Da vi fandt en velegnet plads, blev fiskegrejet gjort klar, mens vi andre, gennem myggenettet, nød den fantastiske natur langs med elven:

Hvorfor drikke sodavand, når elvens vand er så rent, klart, koldt og lækkert?

Snørerne blev kastet ud, og som den eneste fik Jan en lille ørred på krogen, men næppe mad nok til 2 personer:

Aldrig i mit liv har jeg følt mig så omsværmet! De små stikkende bæster til myg var simpelthen overalt omkring os i håbet om et velegnet sted at forsyne sig med deres yndlingsspise - blod:

- og jo, man kan sagtens ryge med myggenet på:

Ved frokosttid blev engangsgrillene tændt på den store, flade klippe, som var særdeles velegnet som spisebord:

Det er altså ikke nemt at spise iført myggenet uden der ryger et par myg med ned:

Efter nogle timer, pakkede vi sammen og begyndte nedstigningen mod fjorden:

- her venter Irma og jeg på at blive hentet i gummibåden:

Jan skulle lige prøve, om her skulle være en fisk, men uden resultat, og hjemturen kunne begynde:

Første del af turen hjem forløb stille og roligt, men da vi ændrede sejlretning undervejs, fik vi rigeligt med vand og skumsprøjt indenbords, og efter en 12 timer lang dag i den friske luft kunne vi, godt trætte, men glade efter en yderst vellykket tur, pakke grejet sammen og køre hver til sit. Det har været rigtig dejligt at lære disse skønne mennesker at kende!

Jeg ville gerne have føjet et par små videoer til dette indlæg, men dem må jeg vise senere, når jeg har fundet ud af, hvordan man gør!

På egen hånd.....

Når jeg nu skal være her en hel måned - og ja, den første uge er allerede gået - så er det jo godt at kunne finde rundt på egen hånd.

I går efter frokost kørte jeg med Jan ind til Nuuk, hvor jeg skulle købe klippekort til bybusserne, så jeg har muligheden for at komme frem og tilbage, når jeg selv har lyst. 120 kr. for 11 ture er da overkommeligt:

Nu gjaldt det så bare om at finde rundt og se, hvad der var af muligheder for shopping. Hvad tror I, jeg fandt som det første? En butik, der bl.a. indeholdt en stor afdeling med alskens strikketilbehør og strikkegarn! Garn skal jeg nok ikke købe noget af, da jeg vist har rigeligt med hjemmefra!

Der røg lige et par wirer til Knit Pro rundpinde i indkøbskurven til 2/3 af prisen hjemme i DK!

Jeg har jo mit pindesortiment med herop, men kunne ikke lige huske, hvilke pindestørrelser jeg manglede, så de bliver indkøbt næste gang, jeg kommer ind til byen.

En lokal kunstner, jeg har glædet mig rigtig meget til besøge, er glaskunstneren Dorit Olsen! Jeg har gennem lang tid fulgt hendes blog, for jeg er ret vild med det, hun laver.

Butikken fandt jeg hurtigt, da Jan og jeg allerede havde spottet den dagen i forvejen:

Udsigten fra butikken fejler i hvert fald ikke noget

Dorit er en rigtig sød og venlig kvinde, og vi fik da også lejlighed til at sludre lidt. Jeg fik lov til at tage alle de fotos, jeg ville:

Dette smukke par vil jeg rigtig gerne have med hjem, men jeg ved ikke, om jeg tør pakke dem i bagagen, for tænk, hvis de går i stykker undervejs:

Dorit skal rejse til DK samme dag, som jeg rejser hjem, så vi mødes jo nok i lufthavnene!

Nabobutikken besøgte jeg også sidste gang, jeg var i Grønland, og det er her, jeg skal købe sælskindslufferne, som jeg skal have med hjem til min søster på bestilling. Jeg har også planlagt at købe et par til mig selv. Lige et lille stemningsbillede indefra:

Efter nogle timers traven rundt i byen og besøg i Nuuk Centeret, kørte bussen mig hjem til Qinngorput igen!

Mine indtryk af selv byen Nuuk vil jeg berette om i et senere indlæg.

Weekendens udflugter til Ugpik.....

Lørdag morgen var vejret gråt, småkoldt og stille, så efter frokost besluttede vi os for at sejle ud til et sted, der hedder Ugpik, en bugt, som Jan har erklæret som sit yndlingssted til at gå i land og på fjeldvandring.

Båden gøres sejlklar:

Toppen af Hjortetakken dækket med skyer:

Inde i bugten viste det sig næsten umuligt at komme i land, så vi sejlede et lille stykke ind i Kobberfjorden. Mens Jan klargjorde fiskegrejet, fik jeg tjansen som styrmand:

Da ekkoloddet hurtigt viste fisk under os, måtte linen ud. Der skulle være mange torsk i øjeblikket, og vi havde da heller fået krogene mere end 4-5 meter ned i vandet før der var bid - 2 flotte torsk på en gang:

Det er lang tid siden, jeg har smagt så frisk og dejlig en fisk! Den ene blev fortæret til aftensmad samt til frokost næste dag, og den anden endte som fileter i fryseren!

Søndag var det stille vejr, men stadig skyet og temmelig koldt. Godt varmt klædt på, valgte vi igen Ugpik, og denne gang var der ingen problemer med at kaste ankeret ud, entre gummibåden og stige i land på de flade klipper.

Dette er natur, der vil noget! Hvis der er noget der hedder sjælevandring, var det denne tur op i fjeldene! Fuldstændig stilhed i den barske natur bortset fra elvens brusen ned gennem klipperne. Jeg forstår til fulde, at dette er Jans yndlingssted. Det er som at befinde sig i en helt anden verden langt fra alt:



Så var det ikke muligt at komme højere op i dag. Her var en fuldstændig fantastisk udsigt over Ugpik bugten:

Alle de mange indtryk bundfældes og nydes, inden nedstigningen begynder:

På toppen bestod noget af klippen af den smukkeste hvide marmor under den sorte belægning:

Her oppe var der også både planter og dyr. Vi så en havørn lette, men nåede desværre ikke at fotografere den, men Jan fik taget et par formidable fotos af en lille polarræveunge. Han opdagede pludselig et par ører stikke over kanten af et klippestykke:

- og lidt efter sad ungen bare der ved indgangen til sin hule og holdt øje med os:

Fugle var der også. Jeg har ikke så meget forstand på fugle, men vil gætte på, det er en snespurv:

- og masser af blomster samt lidt sortebær fra sidste år:



Det gjaldt om at være godt pakket ind i kulden:

Hjemme igen, og godt trætte af al den friske luft, kunne vi så slappe af og nyde den velsmagende torsk.

Fantastisk weekend - og så er det kun den første på dette skønne sted!