Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

29. marts 2015

Endelig lidt færdigt patchwork........

Det går lidt langsomt med mit patchwork i øjeblikket! Ikke fordi lysten mangler, men overskuddet er bare ikke så stort lige nu. I januar fik jeg skåret strimlerne, så projektet har været et par måneder undervejs.

Færdigt blev det da, og her er resultatet - et slumretæppe til mig selv, så Michael kan beholde sit slumretæppe i sit eget sofahjørne:


Tæppet er syet af den strimler, jeg vandt i en giveaway hos Kludeklipperen Esther samt rester fra gemmerne. Det måler 180 x 150 cm og er maskinsyet og -quiltet. Bagsiden består af lækker, blød fleece, så nu er jeg klar til de kolde vinteraftener, når vi en gang igen når dertil!

13. marts 2015

Hættetrøje og garnindkøb

Min niece Trine har spurgt, om jeg ville lave en hættetrøje til Adam, som snart fylder 1½ år. Som sagt, så gjort - strikket i str. 2 år af garn fra lager efter opskrift fundet på nettet. Dog i lidt modificeret udgave:


Min lokale garnpusher lukker forretningen ved udgangen af marts på grund af alder, og indtil da har hun 20% på alt i butikken.

Jeg har længe haft lyst til at strikke sådan en til mig selv:

Foto lånt fra opskriften
Det må være et oplagt strikketøj at tage med til Grønland til sommer, så jeg købte lige dette garn plus lidt ekstra, da det også er velegnet til tykke sokker:


Det var ikke helt de farver, jeg havde tænkt på fra begyndelsen, men det var, hvad hun havde tilbage, og det tror jeg nok, der alligevel kan komme noget godt ud af.

Opskriften har jeg fundet gratis på nettet - dog er den på engelsk, men mon ikke det går alligevel?

Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang, men først er der lige en bunke babytøj, der skal af strikkepindene!

4. marts 2015

Cardigan i aranstrik

Jeg havde 20 nøgler Mor Åse garn liggende, og har ikke haft lyst til at lave noget af det, da det virkede meget hårdt og kradsende!

Så læste jeg i en facebookgruppe, at garnet ville blive blødt og lækkert, når det færdige projekt blev vasket. Det må da prøves, tænkte jeg og gik i gang med en trøje til mig selv i aranmønster, som jeg altid har kunnet lide, og som garnet måske ville være velegnet til.

Det var lidt af en opgave, for garnet er ikke så rart at strikke i, når man har svage fingre, men færdig blev den da:


Helt tilfreds er jeg nu ikke, for jeg synes, den er for stor i halsen - både i nakken og ned foran. I nakken prøver jeg at sy en elastik, som holder lidt igen, men den dybe udskæring, kan jeg ikke gøre noget ved.

Jakken er blevet dejlig varm og blød, så garnet kan sagtens bruges, hvis man ellers har mod på, at det er lidt hårdt at strikke i.