Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

24. oktober 2012

Maratonsyning endnu en gang . . .

Tirsdagens maratonsyning fandt denne gang sted hos mig. Vi har ikke ret meget plads, så både stue og køkken blev taget i besiddelse af 6 quiltere - os fra femkløveret plus Jørna, som jeg havde inviteret med som gæst.

Stuen linede et ragnarok med symaskiner, lamper, alskens sygrej og stof samt at virvar af stikdåser og ledninger! Men det fungerede perfekt, og der blev arbejdet koncentreret hele dagen, kun afbrudt af høflig selvbetjening i køkkenet, når det var spise- eller kaffetid!

Der blev fremvist både færdige og næsten-færdige projekter:

Lones slumretæppe
Mettes Karoline-dækkeservietter
Gittes taske/strygeplade til rejsestrygejern
Mettes 3D giraftæppe
Jørna og Gitte
Kirsten arbejder koncentreret med sine blokke
Kirsten, Mette og Jørna fordybet i arbejde
Gitte demonstrerer applikation for Jørna
Hvad mon Lone laver?
Et herligt rod!
Endnu en gang en herlig dag i selskab med skønne kvinder! Tak, fordi I er blevet en fast del af mit liv!
Jeg vil nødig undvære jer og vore maratondage!

20. oktober 2012

Mettes fødselsdag og efterår

I går fejrede vi Mettes fødselsdag her i huset sammen med Mette og hendes mor, som har været på besøg siden tirsdag.


Mette må være gjort af noget helt specielt, for sikke da et sommervejr vi havde her i Nyborg i går, og i dag er det mindst lige så lækkert, så derfor står den på en skøn badetur i eftermiddag!

Efteråret har ellers fået godt tag i haven nu. Hostaen synger på sidste vers:


Denne lille busk, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, står i den smukkeste efterårspragt:


Leopardpalmen bøjer sig og knolden skal nu sættes frostfrit for vinteren, så den forhåbentlig vil rejse sig stor og flot næste sommer:


Fuchsiaen står stadig med en masse smukke blomster:


Taks'en har fået røde bær:


Et par jordbær kæmper om de sidste solstråler, men spiselige bliver de vist næppe:


- og stedmoderen, som for længst er afblomstret og kasseret, har smidt frø og blomstrer igen:


Sommeren har i år ikke været specielt god, men nu er badesæsonen begyndt for os vinterbadere med de dukkerter, hyggestunder i saunaen, torsdagshygge med pigerne og sjove fester, det indebærer. Og det er jo heller ikke så ringe endda!!

16. oktober 2012

Endnu et kalenderomslag

Dem har jeg efterhånden lavet nogle stykker af!

Dette her skal mit barnebarn Mette have som en ekstra lille fødselsdagsgave på fredag, når hun fylder 22! Omslaget er beregnet til hendes studiekalender. Hun har længe "pippet" lidt om, at hun godt kunne tænke sig sådan et, og så var jeg jo ligesom nødt til at få det lavet:


Sykittet, som jeg i sin tid købte hos Quilt My Design, er efterhånden blevet udnyttet godt. Der var stadig smårester til overs, som jeg så har suppleret med lidt fra min egen restekasse!

3. oktober 2012

Dækkeservietter til Grønland

Så er 4 stk. dækkeservietter klar til pakning og afskibning til Nuuk, Grønland, hvor ældstesønnen jo har sin base siden april dette år:


Mønsteret er fra AnnaKa, og det købte jeg sidste år på quiltefestivalen i Aulby.

Som nævnt i et tidligere indlæg, er der stadig stofudsalg lige henne om hjørnet.

Kirsten og hendes syveninde Helle, kunne ikke dy sig, men måtte endnu en gang lægge vejen forbi. Jeg var med, men havde ladet pungen blive hjemme!

Udsalget fortsætter weekenden over. Så bliver det hele pakket ned, og til foråret forventer Jette at stille teltet op igen til et nyt udsalg. Der er stadig masser af stof, tråd og andet tilbehør, så der skal nok blive gjort nogle flere indkøb, inden det hele er solgt!