Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

7. januar 2016

Farvel 2015 - velkommen 2016......

Hvor tiden dog løber stærkt! Nu er endnu et år gået, og min største oplevelse i 2015 har jo helt klart været mit ophold på en måned i Grønland. Jeg havde i lang tid forud glædet mig helt vildt, til jeg skulle af sted, og lige pludselig er man hjemme igen og føler lige som et stort hul. Det er rigtig mærkeligt, for den følelse har jeg aldrig før haft. Livet i Grønland er i den grad faldt i min smag, så forhåbentlig får jeg muligheden for at komme derop igen.

Efteråret har nok været præget lidt af denne "tomhed", så håndarbejdsmæssigt har jeg også kunnet mærke det energien har ikke rigtig været til stede. Det er mest blevet til strikketøj, men i løbet af året er der jo alligevel blevet produceret en del.

Rejsemappen, som jeg syede til min grønlandsrejse, har været populær, som dem har jeg syet 5-6 stykker af til interesserede, og alle familiens yngste - samt et par voksne - er blevet godt forsynet med varme sokker!

Dette er en collage over årets produktion:


Her i starten af 2016 er der dog blevet færdiggjort et par projekter - her 2 stk. sofapuder, som skal til Grønland:


En lille ganske ubrugelig taske fra Red Brolly - men sød og sjov er den da - set fra begge sider:


Min gevinst, Doodles tørklædet fra Holst Garn er også færdigt og taget i brug. Det er fantastisk blødt og lækkert, og så vejer det kun 126 gram:


Med dette vil jeg ønske alle et rigtig godt nytår 2016.

2. december 2015

Jubiiii - jeg vandt!

Som så mange andre butikker, havde Holst Garn i Åbybro sat en lille giveaway på højkant på Facebook 1. søndag i advent. Den bestod af et strikkekit til et sødt sjal/tørklæde kaldt Doodles i valgfri farvekombination.

Jeg deltager yderst sjældent i konkurrencer på nettet, men her op imod jul er der mange sjove konkurrencer i form af julekalendere og små quizzer!

Denne lagde jeg billet ind på, og sørme, om jeg ikke vandt!!!

I dag modtog jeg så pakken med det lækre garn, som jeg havde valgt i efterårsfarver:


Det var en dejlig overraskelse, så nu glæder jeg mig til at strikke det!

18. november 2015

Lidt nyt.....

Her har længe været stille, for inspirationen og lysten til at lave en hel masse har stået på standby et stykke tid. Hvorfor ved jeg ikke, sådan har det bare været.

Efterhånden er jeg så småt ved at komme i gang igen, og da jeg fandt efterårsstofferne frem fra gemmerne, gik jeg i gang med en stor taske. Jeg manglede en til at have mit håndarbejde i, når jeg skulle i byen, så det blev til min egen udgave af Londontasken fra Annieb-Design:


Da jeg er lidt vild med farverne, og har masser af stoffet, blev det også til at symaskinecover, hvor jeg brugte noget hørlignende stof fra Stof og Stil som hovedfarve:


Helt på den lade side har jeg dog ikke ligget, for aftenerne foran tv'et er foregået med strikketøjet i hænderne, så det blev til sokker til alle de små i familien - ønsket af deres mødre:


Mit vikingesjal? Jo, det skrider langsomt - meget langsomt fremad, pind for pind, men det skal nok blive færdigt, for det er faktisk sjovt at strikke. Det dur dog kun for mig, når jeg har fuldstændig ro omkring mig. Jeg har allerede haft en del tilbagestrikning, og det er altså træls:


Stofferne fra coveret og tasken ligger stadig fremme, og skal foreløbig bruges til at par sofapuder, som ligger på tegnebordet (inde i hovedet altså)!

10. september 2015

Den sidste fjeldtur........

Den sidste uge, jeg var i Grønland, holdt Jan ferie, så derfor blev det til så mange skønne sejl- og fjeldture. Vejret var jo fantastisk, og både Jan og jeg kan ikke få nok af den skønne natur - både til vands og til lands, så det var bare med at komme af sted på nye eventyr så ofte som muligt!

Op ad formiddagen, en af de sidste dage af mit besøg, blev vi enige om, at vi endnu en gang ville til Præstefjorden for at fange nogle fjeldørreder, som der var mange af, da det er det tidspunkt, hvor de søger op i elvene for at gyde.

Op ad formiddagen sejlede vi af sted i klart solskin og blikstille vand:


Ankommet til bunden af fjorden efter godt 2 1/2 times sejllads, begyndte vi opstigningen. Der blev selvfølgelig holdt lidt pauser undervejs. Der var masser af fisk i elvens klare vand samt millioner af irriterende myg - så hurra for myggenettet!




Jeg følte mig lidt som en tumling, da påklædningen ikke ligefrem osede af sommer! Det var varmt, men nødvendigt, for selv om jeg var godt dækket til, lykkedes det alligevel de små stikkende vampyrer at ramme plet mange gange - selv igennem sokkerne!


Et godt stykke op ad fjeldet skulle der befinde sig en sø, hvor der, efter sigende, skulle være godt at fiske efter ørreder. Vi blev enige om at gå deropad, og vi gik og gik, og efterhånden mente vi, at når vi nu alligevel var nået så langt, kunne vi lige så godt gå helt op til søen!

Som sagt så gjort, og det viste sig da også at være hele turen værd! Her var smukt, fuldkommen stille og masser af fisk i det klare blå/grønne vand, så Jan fik hurtigt trukket en god portion ørreder i land, mens jeg bare nød at være der:




Det er efterhånden ved at blive lidt sent på eftermiddagen, og da vi skal til at begynde nedstigningen, bliver Jan lidt betænkelig ved, om vi nu har fået gummibåden trukket langt nok op på land, for vi kan jo regne ud, at der vil gå en del timer, inden vi når ned til kysten igen.

Jeg foreslog, at Jan gik i forvejen, da han jo var noget hurtigere til bens end mig, og så kunne han jo gå mig lige så stille i møde, når han havde sikret sig, at gummibåden lå så højt oppe på land, at tidevandet ikke ville skylle den ud i fjorden. Så ville vi da virkelig have haft et problem, for der var fuldstændig mennesketomt og øde i hele bugten.

Timerne gik, og jeg vandrede nedad, hoppede fra sten til sten, over adskillige vandløb, og passede selvfølgelig på ved hvert skridt, da der overalt ligger klippestykker eller områder med små tuer med vand imellem, som nemt kunne give temmelig våde fødder! Det var selvfølgelig lidt anstrengende for en ældre dame som mig, men såfremt man fulgte de stier, som rensdyrene fulgte, ville man automatisk komme ned til kysten igen, så det tog jeg helt roligt - indtil solen begyndte at gå ned!


Så fik jeg problemer, for jeg fik nu solen lige i øjnene, og så kneb det med at følge stierne, for de var helt umulige at se i terrænet! Ergo måtte jeg kravle op på hver eneste klippetop, for at finde det sted, hvor jeg kunne se stien.

Sådan så størstedelen af terrænnet ud, så det er nemt at komme til at træde forkert, og ca. 18 km er en del:


Det blev hårdt, og på et tidspunkt, måtte jeg sætte mig ned og slappe af et stykke tid, for knæene var efterhånden blevet lidt slappe af at kravle op og ned ad klipperne. Efter en times tid begyndte tusmørket så småt at vise sig, så jeg var nødt til at komme videre, inden det blev alt for mørkt. Heldigvis var der masser af frisk vand i elven, så flasken blev fyldt op adskillige gange!

På den sidste klippetop før det lange lave stykke ned til fjorden, fik jeg øje på Jan langt ude i periferien! Det lettede, så nu ville vi da finde hinanden igen. Jan fortalte, at han også var begyndt at være en smule urolig, da tusmørket begyndte at falde på, og han stadig ikke kunne se mig! Var jeg gået langs med elven, som er en meget længere rute, eller havde jeg fulgt samme rute som ved opstigningen? Han var så småt begyndt at tænke på at rekvirere hjælp til at finde sin gamle mor derude i naturen!

Nå, men nedstigningen endte godt, og vi kom ned til kysten igen. Det var efterhånden blevet hen på aftenen, og vi havde jo stadig ca. 3 timers sejlads hjem! Gummibåden lå i vandet, men heldigvis havde Jan bundet den fast til en stor sten. Om bord på båden igen, kunne vi så sejle hjem i den smukkeste solnedgang:


En times tid efter midnat kunne Jan fortøje båden hjemme ved bådebroen igen. Heller ikke i dag lykkedes det at se hvaler tæt på, så det har jeg stadig til gode!

Da vi endelig nåede hjem, skulle der renses fisk, og de skulle klargøres til røgning næste dag - her lidt af fangsten - dejligt store ørreder:


For mit vedkommende blev det til en tur på omkring 18 km i fjeldene, og Jan har gået 2-3 km mere, da han jo gik tilbage for at møde mig!

Jeg ved ikke, hvem af os der var mest trætte næste dag, så vi var begge glade for den gode sofa! Han har heldigvis 2 af slagsen. Jeg må indrømme, at jeg var ikke så lidt lidt stolt over, at jeg klarede strabadserne så godt og helt uden problemer med knæ eller ryg! Jeg er jo ingen årsunge mere.

Det var en spændende afslutning på nogle pragtfulde ture ud i den grønlandske natur, som jeg er så dybt fascineret af. Jeg ved ikke, om jeg ville begive mig ud på en fjeldtur af den kaliber igen, men mindre kan jo også gøre det, og jeg håber inderligt, der bliver en næste gang, for jeg er blevet helt og aldeles forelsket i Grønland!

27. august 2015

Klar til vinteren!

Et af de projekter, jeg har haft gang i i løbet af sommeren, er denne trøje til mig selv, så nu kan vinteren bare komme an:


Modellen hedder Afmæli og opskriften kan gratis downloades på engelsk fra Istex

Trøjen er strikket i Ragg-strømpegarn fra Hjertegarn, som jeg købte, da min lokale garnpusher lukkede her i foråret.

De 4 farver, hun havde tilbage - lys grå, mørk grå, koral og råhvid - var ikke lige dem, jeg havde drømt om, men med lidt tilbagestrikning et par gange, synes jeg farverne harmonerer rigtig godt. Den råhvide blev udeladt, da jeg syntes, den ikke rigtig passe ind i de andre farver.

Nu har jeg så meget garn tilbage, at det kan blive til en trøje til en af mine små niecebørn.

Det må blive næste projekt, som jeg går i gang med som afveksling til det vikingesjal, der langsomt skrider frem. Det projekt forbliver dog en hemmelighed lidt endnu!

25. august 2015

Søndagstur til Qooqqut

Selv om jeg for længst er kommet hjem fra Grønland igen, mangler der stadig en del i min "dagbog", så her kommer næste indslag:

Søndagen før min hjemrejse vågnede vi igen til det mest pragtfulde sommervejr. Vi var inviteret til at besøge Leif og Jytte i deres hytte i Qooqqut - en bugt, som ligger i Godthåbsfjorden ca. 3 1/2 times sejlads fra Qinngorput, så vi var selvfølgelig stået meget tidligt op, så vi kunne udnytte dagen og det smukke vejr fuldt ud.


Så gik det derudaf med Nuuk og Sermitsiaq om styrbord:


Ankommet i Qooqqutbugten, en bugt, hvor man føler sig hensat til sydens laguner, hvor hytten lå på fjeldsiden med god afstand fra et par andre hytter:


Det blev en rigtig dejlig dag med hygge på terrassen, hvor vi kunne nyde den fantastiske udsigt over Qooqqutbugten:


Vi havde selvfølgelig medbragt lidt spiseligt af de grønlandske specialiteter, så vi kunne nyde en lækker frokost:


Et andet sted i bugten ligger der en sommerrestaurant, hvor vi havde besluttet os for at nyde vores aftensmad, men da vi skulle sejle derover, var det så lavvandet, at vi ikke kunne lægge til ved broen, så den tanke droppede vi:


Isbjerge var der næsten ingen af i år de områder, vi sejlede rundt i, og dette var et af de få, vi mødte undervejs:


Det er pudsigt, som vand kan fascinere, og dette smukke vandfald kunne vi næsten ikke løsrive os fra - se også denne lille video:


Endnu en fantastisk dag på vandet og et hyggeligt besøg!

11. august 2015

Flere fisketure og sejlads mellem øerne......

Nu har jeg næsten været hjemme i Danmark i en uge, og der mangler endnu nogle af de planlagte indlæg i min blog. De vil komme efterhånden, da de for mig fungerer som en slags dagbog over mit ophold i Grønland.

En af dagene hang skyerne lavt over Qinngorput og Malenebugten - og vi blev enige om, at det måtte være ideelt fiskevejr, og at Kobberfjorden måtte være det rette sted til at fange nogle torsk. Som sagt, så gjort:


Det tog ikke mange minutter at hale en god portion i land -


- og så behøver man vist ikke gætte på, hvad aftensmaden bestod af den dag:


Den sidste lørdag, inden jeg skulle rejse hjem igen, var vejret igen helt fantastisk, og denne gang ville vi prøve, om det skulle være muligt at fange ørreder i Ugpikbugten. Her forlader vi bådehavnen med Nuuks nye svømmehal i baggrunden:



Vi kunne se masser ørreder i det forholdsvis lave vand ved udmundingen af elven, men ingen gad bide på den dag, selv om både Jan og jeg ihærdigt forsøgte:


I Grønland har de også brandmænd:


Efter et stykke tid opgav vi og besluttede os for at sejle rundt mellem de mange øer i håb om, måske at støde på en hval eller en sæl. Vi så dog ingen af delene, men til gengæld en masse fantastisk natur og blikstille vand:

Øen var fyldt med måger
Sermitsiaq med Nuuk i forgrunden
Den dag kom menuen så ikke til at bestå af fisk, men sådan en gang kylling på dåse er nu heller ikke at foragte. Det var supergodt og helt sikkert noget, jeg skal prøve at lave: