Stakkels Jazz

Jazz, den dejlige, trofaste gamle hund og bedste ven kan snart ikke mere! Hun har det forfærdelig skidt med bentøjet og kan næsten ikke gå. Har hun ligget ned et stykke tid, har hun utroligt svært ved at rejse sig op igen - især fra trægulvet i stuen, som jo er glat!

Min søn fortæller, at dyrlægen har sagt, at så længe hun logrer med halen, har hun det godt, og det vil derfor være synd at aflive hende - og jo, hun logrer da med halen, men øjnene er så triste, så jeg ser det mere som hengivenhed og en bøn om hjælp end som glæde!

I formiddags var hun gået med den unge hund Chili op i skoven og kom så meget på afveje, at der var temmelig langt hjem. Posten havde mødt hende på skovvejen, og kunne se, hvor dårligt hun gik. Hun ville have taget Jazz med i bilen, men kunne ikke løfte hende, da en labrador jo er ret tung, så hun kørte hjem til os og fortalte, hvor jeg kunne finde hende! Jeg fandt hende hurtigt og fik hende ganske langsomt gennet hjem.

Det skærer helt ind i hjertet og se det før så livlige dyr have det så svært.

I morgen kommer min søn hjem fra ferie, og så vil jeg altså foreslå, at man gør en ende på hendes pinsler, selv om det vil være svært for både min søn og svigerdatter, men bestemt også for mine to små børnebørn.