Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

18. november 2012

Ny sytaske

Efter lang tids sytørke, har jeg endelig fået syet den sytaske færdig, jeg startede på for snart lang tid siden.

Tasken er eget design, og så snart den blev taget i brug, kunne jeg da også konstatere et par ting, jeg skulle have gjort lidt anderledes. Den store lomme og sakseetui og nålebog skulle have været byttet om, da det er lidt uheldigt med trådrullerne og den store lomme i samme side.

Derudover kunne tasken godt have været 5 cm højere, mens bredden er rigtig fin. Synsmæssigt havde proportionerne været mere korrekte, synes jeg.

For- og bagside er gratis mønstre fra Red Brolly, og de er broderet med noget af det hørgarn, jeg fik gratis her.


Alt i alt er jeg såmænd godt tilfreds med resultatet. Den gamle sytaske viste sig hurtigt at være for lille, så nu håber jeg, denne her bliver tilfredsstillende!

Nu mangler jeg lige at få lavet en eller anden form for lukning. Om det bliver noget med trykknapper eller måske velcrobånd ved jeg ikke endnu. Foreløbig er tasken pakket, så den er klar til at blive taget i brug på tirsdag, når jeg skal til maratonsyning hos Fru Olsen!

3 kommentarer:

  1. Hvor er den dog blevet fin, du er altså så dygtig....
    Husk jeg har en ekstra symaskine til på tirsdag, hvis der er noget du vil sy....
    Knus og på gensyn i morgen, med badetøj
    Mette

    SvarSlet
  2. Den blev flot, jeg skal da vist igang med min :)
    Glæder mig.
    Vi ses på tirsdag. God tur i morgen.
    Har forresten købt 1 meter fast-to-fuse eller hvad det nu hedder :) til dig.
    Knus

    SvarSlet
  3. Smuk er den nu også selvom der er noget du gerne vil have anderledes, nu den er færdig, sådan er det at designe selv, det er først når tingene er færdige, at man kan se hvad der skulle være anderledes. Du laver bare en mere ;-)))) med ændringerne.
    Knus fra Esther

    SvarSlet