Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

20. januar 2013

Meget lidt nyt siden sidst ......

Det er jo snart længe siden, jeg har skrevet noget, men har jeg ikke noget at vise, må jeg jo vente, til jeg har!

I går kom Lisbeth, min søde nabo hjem efter 3 uger i Indien. Vi har passet hendes kat imens hun var væk, og som tak fik jeg dette fantastisk smukke silke/uld sjal! Det er bare så smukt, og jeg glæder mig til at tage det i brug:


Ellers quilter jeg for øjeblikket på sengetæppet til min søster, men det kan jeg jo ikke vise, før det er afleveret. Selv om hun selv har valgt stof og mønster, vil hun ikke se det, før hun får det!

Jeg har været så heldig at kunne låne en quilteramme på gulvstativ, og sikke en fornøjelse det er at arbejde med sådan et! Nu har jeg i det mindste fundet ud af, at jeg vistnok sagtens kan lære at quilte pænt, når bare jeg får noget øvelse!

For at det ikke skal gå op i quiltning det hele, er jeg kommet i gang med trøjen til mig selv af det Alpaca garn, jeg købte i efteråret på Langeskov marked. Den glæder jeg mig virkelig til at få gjort færdig, for lamauld er noget af det varmeste og blødeste, man kan tænke sig. Det tager bare lidt tid, for den bliver strikket på pinde nr. 3.

3 kommentarer:

  1. Lækkert sjal og farven må være god til dig. Spændende trøje du strikker, mønstret ser svært ud. Ja det er godt med en gulvramme, når man quilter, jeg er sikker på, at du er god til at quilte.
    Knus fra Esther

    SvarSlet
  2. Hvor er det dog et smuk farve på dit sjal...
    Det matcher da vist lige dig...
    Strikketøjet har jeg jo rørt ved og hvor er det lækkert og flot. Det er meget smukt når strik er strikket på små pindestørrelser...
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  3. Glæder mig til at se din søsters tæppe, nu jeg har fulgt det hele vejen. Meget smukt tørklæde og strikketøj.
    Vi ses snart.
    Knus fra Kirsten

    SvarSlet