Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

24. april 2013

Det blev regnerullestrimlerne brugt til......

De strimler jeg forleden dag syede på regnerulle (eller bonruller, som de også kaldes) er nu blevet til 4 stk. dækkeservietter:


Dækkeservietterne skal med til Grønland, når vi om kort tid skal besøge min søn i Nuuk! De skal udskiftes med disse her, som vistnok er lidt "tøsede" efter hans smag:


Sidste hånd blev lagt på værket i går, da vi havde den månedlige maratonsydag - denne gang hos mig.

Denne lille brødserviet, som jeg startede på hos Kirsten, blev også lige afsluttet:


Der blev syet flittigt hele dagen. Her er lidt af de andres projekter:

Lones lækre babytæppe med den blødeste bagside
Birthes babytæppe
Lones bogomslag og lommetørklædemappe

- samt lidt flere småprojekter rundt omkring!

Kirsten og Mette arbejdede begge to på deres cowboybuksetæpper, og Birthe nåede godt på vej med Karin Østergaards "Kloge Fugle", men det fik jeg ikke taget fotos af - i hvert fald ikke nogle, der dur!

Endnu en skøn dag i skønt selskab!

4 kommentarer:

  1. Tak for en helt igennem hyggelig dag ...

    SvarSlet
  2. Også tak fra mig. Det var en skøn dag.
    Jeg skal opereres den 7. maj, så jeg kommer ikke med til Birthe :(
    Du må have en skøn tur til Grønland.
    Knus

    SvarSlet
  3. Ja, de nye dækkeservietter er mere machoagtige, end dem med blomsterne, men der er nu også flotte.
    Fine ting der bliver lavet, når I er samlet. Gid jeg kunne.
    Må I have en skøn tur til Grønland, når I skal afsted.
    Knus fra Esther

    SvarSlet
  4. Hold da op hvor har du været flittig - skønne ting du har fået færdige ;o))

    SvarSlet