Barnevognstæppet, som jeg begyndte på lige omkring påske, er nu endelig blevet helt færdigt. Jeg havde lidt problemer med at finde ud af, hvordan jeg ville quilte det.
Min dejlige veninde Lone har lige købt en ny trykfod til sin Pfaff. Trykfoden er forsynet med en skinne, der kan køre præcist i en søm, og blev vi enige om, at det ville være en fin måde at quilte dette tæppe på.
Som sagt, så gjort, og på nærbilledet af et par blokke, kan man se, at quiltningen ligger lige midt i de hvide stolper, hvor blokkene er syet sammen.
Det er et rigtig sødt tæppe - jeg er vild med det blomstrede stof i kanten. Det må være en heldig baby!
SvarSletRigtig flot tæppe i skønne farver - det er da smart med sådan en trykfod ;o)
SvarSletJa jeg er helt enig med jer, det er bare blevet smukt.
SvarSletInge