Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

29. december 2011

Sidste færdige projekter i år

Så er de sidste projekter for i år færdige, og nu skal jeg for alvor i gang med min søsters sengetæppe, som jo skal være færdigt om godt et år.

Dette tæppe har ligget som en UFO i nogle år:

Da tæppet var monteret og klargjort til quiltning, opdagede jeg en fejl som gjorde, at jeg mistede lysten til at færdiggøre det. Ca. 3 cm af en mørkeblå stribe var smuttet i symaskinen, så kanten trævlede, og det er jo hverken særligt pænt eller holdbart. Jeg kunne dog ikke få mig til at kassere det, så det blev bare lagt væk.

Jeg viste mit barnebarn Mette tæppet på et tidspunkt, og hun ville da mægtig gerne have det, for det var jo varmt og lækkert, når hun og veninden skulle hygge sig med en videofilm. Hun var da ligeglad, om der sad en lap på det "syge" sted!

Ok så - der blev lavet en cirkel halvt mørkeblå og halvt lyseblå, og den blev applikeret oven på. Faktisk skal man se rigtig godt efter for at finde lappen, så tæppet blev quiltet færdigt og ligger nu i vaskemaskinen, så hun kan få det med hjem på lørdag efter nytår, når børn, svigerbørn og børnebørn kommer her til en forsinket julefrokost.

Næste færdige projekt er denne trøje, jeg har strikket til Sidsel:


Trøjen er strikket i strømpegarn, og jeg mangler endnu at strikke en hue til den, som hun må vente med at få, når den er færdig. Måske kan jeg nå at blive færdig, inden næste lørdag. Hvis ikke, får hun den bare senere.

Endelig er der jo Hannes Jule DHD som nåede at komme op at hænge:


Den ene hænger i vinduet i mit syværelse, og den anden hænger i mit køkkenvindue! De er bare så flotte, så til næste jul skal der sys nogle stykker som værtindegaver!

2 kommentarer:

  1. super smukke projekter ... og godt du ikke kasserede tæppet ....
    trøjen er rigtig fin ...
    og hjerterne ♥
    rigtig godt nytår
    knus♥

    SvarSlet
  2. Hej min gode ven

    Hvor er det blevet godt - modtageren kan kun blive rigtig glad - Jeg har jo set.

    Knus Lone

    SvarSlet