Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

15. juni 2012

Endelig blev UFO'en færdig!

Den UFO har været sej at få færdig! Da jeg i november 2011 var til maratonsyning hos Kirsten, skulle jeg afprøve hendes Marti Michell Dresden Plate skabeloner, og ud af det kom der disse 3 Dresden Plates:


De endte med at blive til en bordløber og en sofapude:



Grunden til, at jeg havde så mange kvaler med at finde ud af, hvad jeg kunne bruge de tre Dresden Plates til er, at farverne slet ikke passer ind i mit eget hjem, og så langt havde jeg jo ikke lige tænkt, da jeg lavede dem!

Da min eks-svigerdatter så dem, blev hun vildt begejstret, så selvfølgelig skulle de så blive til noget, hun kunne bruge. Nu skal det hele så bare pakkes, og så må jeg en tur på posthuset!

Hvad jeg ellers er i gang med? Jo lige nu syr jeg på en lang kjole med bolero, da jeg skal til et stort bryllup i august! Fotos kommer senere!

Så ligger der også lige et par tasker, som jeg skal have syet færdig og en lille trøje, som jeg er i gang med at strikke til lille dejlige Nana!

2 kommentarer:

  1. Det er bare så flot. Jeg tror din eks.svigerdatter bliver vild med det.
    Glæder mig til at se dig i kjolen :O)
    Kommer du ikke snart herned ?
    Knus fra Kirsten

    SvarSlet
  2. Hej min gode ven
    Hvor er jeg glad for at du har fået dem færdig, jeg ved hvor det har drillet dig. Og jo det passer ikke til dit hjem. Men de er bare rigtig pæne og jeg er ikke i tvivl om at Karen-Marie vil elske dem. Mon ikke om nogle år du skal lave nogle nye. For de vil være slidt (du ved hvad jeg mener )
    Knus fra mig

    SvarSlet