Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

26. september 2012

En givtig dag!

Endnu en gang har femkløveret været samlet til en hel dag med sytøjet! Denne gang lagde Gitte hus til. En stor tak til Gittes datter, der leverede 2 lækre tærter til frokost!

Gittes sy-veninde Ellen lagde vejen forbi om eftermiddagen sammen med en af sine sy-veninder Jette. Den lækre æblekage var Ellen mester for:


Der blev syet flittigt hele dagen, og som sædvanlig skulle "teenagerne" lige lege lidt med deres smartphones:


Da Gitte ved, jeg er ølentusiast, havde hun købt en øl, hun syntes, jeg skulle have. Den glæder jeg mig meget til at smage på:


Da Ellen og Jette skulle til at køre hjem, nævnte Jette, at hun var i gang med at afvikle sin patchworkforretning, og at hun da stadig havde lidt stof og andet grej, hun ville sælge.

Efter få minutter sad vi i en bil på vej til Ellens butik, og så blev der ellers handlet ind, så bagagerummet næsten blev fyldt op:


Over for Ellens hus ligger en æbleplantage. Aldrig har jeg da set så mange æbler på en gang! Det er da utroligt, man ikke kan købe et dansk æble i butikkerne med sådan en høst:

Da vi var færdige med at handle, måtte vi gratis tage alt det DMC broderigarn og hørgarn, vil ville, og det kunne vi jo ikke stå for, så da vi kom tilbage, måtte vi lige havde det hele lagt ud på bordet. Her er så min høst, som viste sig at være den mindste:


Ellen havde en masse patchwork- og andre håndarbejdsblade, vi også frit kunne forsyne os med. Patchworkbladene blev hurtigt revet væk, men jeg fik da lidt strikkehæfter med hjem.

Her er mine indkøb: 7 meter volumenvlies, skærehjul til min lille rulleskærer, en æske dobbelte knappenåle og en stor limspray!


Efter et dejligt aftensmåltid vendte vi næserne mod vore respektive hjem! Herlig gruppe vi har fået etableret!

3 kommentarer:

  1. Ja, det er en skøn gruppe. Endnu en pragtfuld dag. :)
    Knus, Kirsten

    SvarSlet
  2. Ja, det er så øv, at jeg ikke bor på Fyn, men jeg er slet ikke misundelig ;-(
    Knus fra Esther

    SvarSlet
  3. Tak for en dejlig dag Annelise...
    Kan kun give dig ret vi er en fantastisk gruppe...
    Knus fra Mette

    SvarSlet