Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

11. juli 2013

Slumretæppe og maratonsyning

I anledning af min mors 90 års fødselsdag i søndags har jeg syet et slumretæppe til hende, så hun ikke mere behøver at fryse om fødderne i sin kolde lejlighed. Tæppet er maskinsyet og med en tyk, lækker fleece på bagsiden:


Juli måneds maratonsyning foregik hos Gitte. Denne gang var vi kun 4, for hverken Lone eller Kirsten havde mulighed for at deltage.

Sommervejret viste sig fra sin bedste side, så hele dagen foregik udendørs. Birthe viste os et babytæppe, hun havde syet. Det er vildt sødt med alle de farvestrålende og sjove katte:


Mette syede på små barnevogne, som gerne skulle ende op i bordpynt til en barnedåb, og Birthe fik syet en sød taske til et tekrus samt tebreve. Desværre glemte jeg at tage et foto, og det søde stitchery, som Gitte syede på, fik jeg heller ikke taget et foto af:


Om eftermiddagen inviterede Gitte på vaffelis i Bogense Marina:


- og senere tændte hun op i grillen:


Aftenmenuen bestod af grillede spyd med kød og grøntsager på samt en lækker skinkesteg med flutes og salat. Hertil et glas kold Lambrusco:


Ved det tændte bålsted med missekatten, der slappede af ved siden af, kunne vi nyde den danske sommers skønneste dessert: jordbær med fløde - og vaniljesauce, en kombination, jeg smagte for første gang, og som slet ikke var så tosset endda!


En skøn dag i skønt selskab, hvor der nok blev hygget mere end arbejdet!

3 kommentarer:

  1. Det var en rigtig hyggelig dag. En af de bedste.
    Tak for dejligt selskab, glæder mig til vi ses hos dig næste gang....
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  2. Ja, det ser hyggeligt ud. Jeg måtte desværre passe min søster, som nok ikke har så langt igen. Rigtig træs.
    Knus

    SvarSlet