Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

10. juli 2014

91 års fødselsdag

Forleden dag fyldte min dejlige mor 91 år, og i søndags havde hun inviteret børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn til en lækker brunch på Hotel Baltic i Høruphav - samme sted som hun holdt sin 90 års fødselsdag sidste år.

Min mor er en rask og rørig "ung" dame - en rigtig selskabspapegøje,der elsker mennesker og liv omkring sig, og det blev da også en rigtig dejlig dag for hele familien.

91 års fødselaren
Det var rigtig dejligt at se familiens yngste, som vi jo ikke ser så ofte:

De yngste oldebørn Freya og Adam.
De to ældste oldebørn Lisa og Mette
Efter brunch'en kunne vi rigtig nyde de dejlige omgivelser og det pragtfulde vejr.



Mikael og Lisa havde i deres ferie ugen før prøvet geocashing, og da de så på mobilen, at der var en skat gemt lige i nærheden, måtte den selvfølgelig findes:

Lisa med den fundne skat
Vi tog ikke nogen af skattene, men lagde til gengæld lidt oven i! Det var faktisk rigtig sjovt, så det må vi prøve en anden gang!

Der blev også ledt efter firkløvere:

Nana med sin onkel Kim
Freya
- og nusset tæer:

Adam med sin onkel Kim
To af mine egne dejlige børnebørn:

Lisa og Mette
Efter en kop eftermiddagskaffe med æblekage til, kørte hver til sit! Mette og jeg blev i Sønderborg, hvor vi blev til tirsdag, som viste sig at være en rigtig dårlig dag at rejse hjem på! DSB havde store problemer, så efter at have siddet på banegården og ventet i 2 timer, blev alle fragtet til Kolding i bus, hvorfra vi så kunne komme videre med et tog mod Fyn!

7 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselaren... Næste år bliver min mor 91. Seje damer!
    Sikke dejlige billeder af en hyggelig familiedag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, det er nogle seje damer, og vi har da arvet deres gener, har vi ikke?

      Slet
    2. Det håber jeg sør'me!! For os begge!!

      Slet
  2. Tillykke med hende, om end det er forsinket. Ja, det er altid skønt at være samlet med familien, selvom den kan være svær at holde styr på.
    Knus fra Esther

    SvarSlet
  3. Bedre sent end slet ikke, Esther! Tak skal du have!

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med hende. Skønne billeder af familien
    Knus fra Kirsten

    SvarSlet