Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

2. juli 2014

Maratonsyning og udflugt!

Så blev det atter den første tirsdag i en ny måned, som er vores - Gitte, Kirsten, Mette, Lone og min - traditionelle maratonsydag.

Til i går havde vi aftalt, vi ikke skulle sy, men på udflugt til Bali Quilt i Korsør, og Gitte havde aftalt med M-Broderiting, at vi måtte besøge deres lager i Sorø!

Vi startede med Sorø, hvor vi alle 5 forsynede os rigeligt med broderitråd, som, efter sigende, også skulle være aldeles fortrinligt til maskinquiltning. Det glæder jeg mig til at finde ud af.

Herefter gik turen til Bali Quilt. Det blev til mere end 3 timers ophold - det længste ophold, jeg nogensinde har haft i en pw-butik! Det var bare SÅ hyggeligt, og fik alle fyldt lageret godt op med alskens herligheder! Laila hold udsalg, så der blev gjort nogle rigtig gode handler.

Laila er klar til at skære stof for Lone
Mette hjælper Lone med at finde de rigtige nuancer
Lone havde medbragt skovtursdug og hjemmebagt pæretærte. Laila gav kaffe, og vi blev placeret omkring det lille køkkenbord:


De glade femkløver omkring Lailas minimale køkkenbord:


Da alle havde fået kaffe og kage - samt forsynet os med Lailas karameller - fortsatte vi med at gå på opdagelse i skatkammeret!

Bodil fra BeoBeo ved Longarm'en. Jeg har aldrig før set, hvordan man arbejder på sådan en. Det kunne være sjovt at prøve en gang:


Midt i det hele kommer Mettes datter Sus pludselig ind i butikken:


Gitte blev vædig imponeret over en dims til at skære selvkomponerede figurer til applikation ud i stof, og et par af os andre kiggede nysgerrigt med:


Hjemme hos Lone igen efter en forrygende dag med masser af snak, sjov og grin, kunne vi så hver især beundre vores fund både fra M-Broderiting og fra Bali Quilt:

Gittes fund
Lones fund
Mettes fund - med et lille udvalg af de 103 ruller tråd, hun købte!
Kirstens fund
- og mine egne fund!
Denne sydag blev der ikke syet et eneste sting, men kors, hvor var det hyggeligt - især hos Bali Quilt! Jeg tror helt bestemt, at både Bodil og Laila hyggede sig lige så meget i de øjeblikke, hvor der ikke var andre kunder i butikken.

Jeg kan kun sige tak til Laila, fordi hun lagde hus og især ører til os 5 skøre kvindemennesker! Vi havde det sjovt, og det var dejligt at se hendes nye omgivelser, som helt bestemt er en udflugt værd!

Hjemme igen, kunne vi, godt trætte efter en dejlig og begivenhedsrig dag, afslutte med en god gang frikadeller med kartoffelsalat.

Tak for en skøn dag, tøser! Det må vi gøre igen en anden dag!

3 kommentarer:

  1. Uuuuh.... hvor er jeg misundelig... Sikke en skøn dag... Sådan et fællesskab er bare sagen.. Og sikke dejlige indkøb...
    Men jeg tror ikke, I har råd til flere is denne sommer.... ;-)

    SvarSlet
  2. Tak fra mig for hyggeligt samvær. En rigtig skøn dag.
    Knus fra Kirsten

    SvarSlet
  3. Tak for besøget, jeg hyggede mig helt sikkrt og nød jeres selskab.

    SvarSlet