Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

26. august 2014

Siden sidst........

Det er lidt træls, når der går så lang tid imellem, jeg får skrevet noget her på bloggen, men sådan er det jo nogen gange - andre ting må prioriteres højere!

For snart 3 uger siden - den gang, det stadig var sommer - var vi på en dejlig udflugt til Husum og Friedrichstadt sammen med vores gode venner Hanne og Carsten.

Vi startede tidligt om morgenen hjemmefra, og da vi nåede Süderlügum blev der provianteret hos henholdsvis Fleggård og Fakta. Rigtig gode steder at handle, da der her er betydeligt mere ro på end i butikkerne i Flensborg!

De medbragte sandwich blev fortæret på en rasteplads undervejs:


Herefter gik turen videre til Husum, som virkede noget rodet, idet man var ved at bygge op til noget byfest i den kommende weekend. Det blev dog til en tur i gågaden, som jo ligner alle andre gågader:


Væk fra gågaden var der anderledes hyggeligt med smalle brostensbelagte stræder og gamle huse.
Undervejs faldt vi lige over denne strikkede lygtepæl:


- og denne smukke gadedør:


Mon de huse, man bygger i dag, holder lige så længe som dette fra 1702?

Smukt gammelt hus
Havnen i Husum har sit helt specielle særpræg ved, at ved ebbe er kanalen tømt for vand, og alle både ligger på bunden:


Herfra fortsatte vi turen mod det endelige mål: Friedrichstadt, som viste sig at være hele turen værd! En utroligt hyggelig lille by med smukke gamle huse, smalle brostensbelagte stræder samt et net af kanaler, som vi selvfølgelig måtte opleve på en rundtur med en af turistbådene.

Den hollandske bro
Udsigt til kirken
Svømmebad med udspringstårn
Hver hus sin egen bådebro
Smukt er der jo!
En af de minde pæne "forhaver"
En forhave med stil
Det røde hus til venstre for træet er det ældste hus i byen
Læsepause......
.... og så sejlede vi oven i købet med Dannebrog!
Efter sejlturen spadserede vi gennem de hyggelige gader med små butikker - også nogle med ting, som absolut ikke falder i min smag:


Adskillige små udendørs caféer, hvor man kunne nyde en is eller en øl::


Også her var der smukke, gamle døre, samt et billede på hvert hus, som viste, hvilken profession husets ejer havde. Hvad ham, der boede her i sin tid beskæftigede sig med, skal jeg lade være usagt:


På byens torv, stod denne smukke, gamle brønd med nogle klog ord på plattysk på alle fire sider:


Inden turen igen gik hjemad, fandt vi en hyggelig udendørs restaurant, hvor vi hver især valgte en ret fra spisekortet. I mit tilfælde en bagt kartoffel med laks og rejer. Hvis det er noget, tyskerne ikke er specielt gode til, så er det at lave mad! Et slattent stykke gravad laks med 10-12 bittesmå rejer i en fed sour cream sauce! Det var bestemt ikke noget at skrive hjem om - men den tilhørende salat var super!


Det blev en rigtig hyggelig dag sammen med bedstevennerne! Den tur havde vi også glædet os til længe, og Friedrichstadt er absolut et besøg værd!

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det ud til at være en hyggelig tur og dejlige billeder ...
    Meeen vi savnede dig nu her ....
    Knus

    SvarSlet
  2. Det ser ud til i havde en super god tur. Jeg er også vild med Friedrichstadt, der er smuk. Vi ses snart. Knus fra kirsten

    SvarSlet