Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

4. juli 2010

Fødselsdagsgave til veninde

En veninde havde inviteret os til fødselsdagsbrunch i dag, og i den anledning skulle hun selvfølgelig have en gave. Jeg skulle selvfølgelig købe en lille gave til hende, men syntes selv, jeg var fuldstændig tom for ideer (det skyldes måske varmen).

I forgårs fik jeg så den ide, at jeg hurtigt kunne sy hende en "quilters skraldespand". Jeg var kommet i tanker om, at hun tit har "pippet" for at få sådan en tingest.

Så gik jeg omgående i gang, og i går aftes var skraldespanden (eller rettere sagt trevlespanden) så klar til aflevering:


Jeg puttede en ekstra lille gave i og i formiddags kunne fødselaren så modtage pakken.

Det blev en rigtig dejlig og hyggelig brunch, og hjemme igen blev badetøjet hurtigt pakket, så vi kunne cykle ned til Storebælt for at blive afsvalet i det dejligt kølige vand!

1 kommentar:

  1. Forhåbentlig blev din veninde glad for skraldespanden - sådan en er rigtig god at have.

    SvarSlet