Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

1. juli 2010

Student 2010

Det er et stykke tid siden, jeg har skrevet noget i min blog, men grunden er den, at jeg hele sidste uge har opholdt mig i Jylland. Den 22. juli blev mit ældste barnebarn, Mette, student og efter den vel overstående eksamen, havde hendes oldemor (min mor) fået tildelt æren af at placere den eftertragtede hue på hendes hoved.


Det var en glad Mette, der efter 3 års slid nu kunne se frem til en velfortjent sommerferie. Først skulle festlighederne omkring begivenheden dog overstås.

Torsdag var hele holdet på den obligatoriske lastvognstur, og om eftermiddagen nåede de så Mettes adresse, hvor vi havde forberedt deres ankomst med lidt mundgodt.


Det var en fornøjelse at opleve sådan en flok glade og søde unge mennesker på slap line. De hyggede sig en halv times tid, hvor turen i den pyntede lastbil herefter fortsatte til næste destination på ruten.


Fredag formiddag skulle vi så alle til dimission, og det blev en flot og højtidelig oplevelse. Her fik studenterne udleveret deres eksamensbevis, og rektor gav dem et par kloge ord med på vejen.


Fredag aften var der dækket op til fest i boligområdets festlokale, og her kunne hele familien nyde nogle dejlige timer sammen, inden vi igen vendte næsen hjem mod Fyn.

4 kommentarer:

  1. Det var da en herlig oplevelse at læse om. Ja, nu har jeg aldrig været student, så det var lærerigt at se hvordan sådan en dimession foregår og festen bagefter.
    KNus, Helle

    SvarSlet
  2. Tillykke med studenten
    Hilsen Esther

    SvarSlet
  3. Tak skal I have, begge to!

    Helle, det har jeg heller ikke, og det er første gang, jeg har været med til sådan noget, så det var helt bestemt en stor oplevelse.

    SvarSlet
  4. Tillykke med barnebarnet - du må være stolt ;o)

    SvarSlet