I morgen løber årets julefrokost af stablen i vikingelauget! Det plejer at være rigtig hyggeligt og sjovt, og i år skal vi samtidig indvie vores fine, nyrenoverede festlokale Valhalla.
Min bedre halvdel skal levere brunkager til festen, dvs. han lægger dejen, og vi bager i fællesskab. Det blev til en dejlig stor portion, men der er jo også mange, der skal smage på herlighederne - og erfaringen fra tidligere år siger, at de nok skal blive sat til livs!
Menuen består af de traditionelle retter, og min opgave er igen i år at levere frikadeller med sønderjysk julekål. Frikadellerne er stegt og kålen er kogt, så den er afkølet til i morgen, hvor den skal gøres færdig. Forhåbentlig kan succesen fra sidste år gentages!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar