Den hilsen jeg blev allermest glad for, er dog en mail med denne fine tegning vedhæftet fra barnebarnet Lisa, med hende selv i midten i sit fastelavnskostume som cowboy fra filmen Toy Story:
Lisa har lige fået sin egen emailadresse, og det er første gang, hun har prøvet at sende en mail helt uden hjælp. Lisa er 7 år og går i første klasse. I mailen stod der følgende fødselsdagshilsen:
tillykke FARMOR har få du en tajnig og et beled af maj til fastelaun
Det er da ikke til at stå for! Man bliver jo helt varm indeni!
I eftermiddags var jeg, som jeg er hver mandag eftermiddag, til syning hos Danehofquilterne. I den anledning havde jeg i formiddags bagt en stor portion boller, så der var både til alle damerne samt en god portion til fryseren:
Her er fødselsdagsgaven fra min kære husbond:
Et par trådløse høretelefoner med supergod lyd, som jeg længe har ønsket mig samt 2 smukke buketter roser. Nu kan jeg bevæge mig rundt i hele huset og samtidig lytte til min yndlingsmusik eller en god lydbog uden at skulle tænke på ledninger og den slags.
Indtil videre har jeg også fået en hue til at bære under min cykelhjelm. Tænk, jeg anede ikke, at sådan noget fandtes, men det er en kanon dejlig ting at have på i stedet for en stor strikhue, hvor cykelhjelmen dårligt kan trækkes ned over. Den fik jeg fra mine 3 onsdags-syveninder!
Fra min mor fik jeg penge, som jeg vil spendere i London, når vi om nogle uger rejser derover på en lille 5 dages byferie!
Jeg har endnu et par gaver til gode. Det er spændende!
Et forsinket tillykke med fødselsdagen - dejligt at du havde en god dag.
SvarSletKnus Jette