Så er endnu en forrygende gospelworkshop løbet af stablen i Sønderborg. Sidste år deltog jeg også, hvor medlemmer fra LCGC (London Community Gospel Choir) underviste, og i år havde man så inviteret den amerikanske gospelsanger Bob Bailey.
Sikke en fantastisk weekend - og hvilket fascinerende og elskeligt menneske! Med ham har Sønderborg Gospel Choir, som stod for arrangementet, gjort et supergodt valg!
Workshoppen kulminerede med et brag af en koncert i Alsion søndag, hvor publikum kunne nyde alle de dejlige gospeltoner - lige fra stille og stemningsfulde ballader til "Save Me From Myself" af Carpark North!
Da Sønderborg jo er min barndoms og ungdoms by, er det hver gang skønt at komme "hjem"! Da jeg skulle gå fra banegården ind til byen blev jeg mødt af en bro på vid gab:
- og så vælter minderne jo frem: Det kan vist ikke tælles, hvor har jeg mange gange stået og frosset der en vintermorgen, når jeg skulle i skole på "den anden side"!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar