Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

13. februar 2012

Garnparty

Jeg har været på garnparty sammen med Kirsten og Anne fra min UFO-sygruppe i dag (i skrivende stund har klokken passeret midnat, så det var faktisk i går!)! Lene (http://fynpige.blogspot.com/) havde inviteret Rasmilla Garn på besøg, og Mette inviterede så mig og veninderne.

Arrangementet foregik på Svendborg Gymnasium, hvor ca. 65 strikkeglade damer i nogle timer kunne svælge i alle de lækre fristelser! Ikke kun strikbare fristelser, men også 2 lækre kageborde til fri afbenyttelse!

Det blev nu ikke til det helt store indkøb, da jeg ikke rigtig kunne finde en model til en trøje, jeg gerne vil strikke til mig selv. Den skulle jeg nok have fundet hjemmefra.

Det blev dog til garn og mønster til 2 sjaler samt nogle supersøde bændler til at sy i strik til børnebørnene:

Mine indkøb
Et kig ud over lokalet
Dybt koncentrerede damer
- og et skønt kagebord
Jeg er den lykkelige ejer af sådan en tingest, man kan vinde garn op på, så efter aftensmaden fik jeg hurtigt taget hul på det blå garn, så jeg kunne komme i gang med at strikke:


Det er et noget kompliceret mønster - ikke, fordi det er svært at strikke, men fordi man er nødt til hele tiden at koncentrere sig om at strikke maskerne rigtigt, så tørklædet ender med at blive et fnuglet sjal med et yndigt hulmønster.

Det var en rigtig hyggelig tur, og så blev den slet ikke så dyr som frygtet....!

4 kommentarer:

  1. Det ser godt ud. Måske skulle man prøve med tyndt garn. Det er længe siden jeg har strikket, men er igang med en vest af Gittes garn :)
    Pas på dig og det kolde vand.
    Knus Kirsten

    SvarSlet
  2. Tak *smil* rigtig hyggeligt at hilse på dig og tak for søde omtale :o)

    SvarSlet
  3. Jeg slettede den :-)
    Glæder mig til at se dig i den flotte farve du har valgt til dig selv....
    ... og ikke mindst til vi ses igen.
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  4. Det kagebord ser rigtig lækkert ud.
    Spændt på at se dit færdige sjal.
    Knus Esther

    SvarSlet