Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

14. august 2012

Mere Kolding.....

Under mit besøg i Kolding kørte min søster og jeg fredag formiddag til Jelling for at mødes med Trine, når hun havde frokostpause fra sit job i sparekassen.

Da vi ankom, viste hun os rundt i lokalerne, som var udsmykket med fantastisk smuk glaskunst fremstillet af en lokal kunstner:


Specielt denne her er jeg dybt fascineret af. Den måtte godt hænge på min væg::


Mens vi ventede på Trines frokostpause, gik vi lidt rundt og kiggede på Jellingstenene, som jo nu er placeret i glasmontrer, da der har været udøvet voldsomt hærværk mod disse to nationalklenodier for nogle år siden. Jeg frygtede lidt, at det ville være grimt med sådanne glaskasser omkring stenene, men det var lavet rigtig flot, så de faldt smukt ind i omgivelserne:


Bagefter mødtes vi i Byens Cafe - et lille spisested i byens kulturhus, hvor også biblioteket og Jelling Bryghus har til huse:

Her fik vi en rigtig lækker frokost - og selvfølgelig skulle den følges op med et glas af den lokale øl:


På vejen hjem lagde vi lige vejen forbi Harte Kirke, hvor Trine og Nicolaj skal giftes næste lørdag!


Det glæder vi os meget til, og der blev under resten af mit besøg arbejdet intenst på en masse hemmeligheder, som ikke skal afsløres før brylluppet er overstået.

4 kommentarer:

  1. Du forstår da at nyde det :-)
    Måske skulle du tage et glaskursus? Så kan du jo lave dine egne udsmykninger.
    Så ses vi snart, glæder mig.
    Knus fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Min søster og jeg har aftalt, at vi skal på et glaskursus til efteråret!

      Slet
  2. Du har rigtig været turist i Kolding og omegn. En smuk romantisk kirke de har valgt til brylluppet.
    Knus fra Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Det unge par bor selv for foden af kirken, som ligger på en bakketop med fantastisk udsigt ud over landskabet!

      Slet