Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

16. april 2014

Ufo-gruppen i Berlin - del 3

Sidste dag i Berlin. I aften vender vi igen hjem til Nyborg, så i dag har vi besluttet os til igen at køre med sightseeing-bussen og så stå af ved KaDeWe - et af europas største varehuse. Jeg vil nærmest kalde det et Illum i kæmpe format, for priserne var ret så pebrede derinde. Anne valgte at fortsætte, da hun gerne ville besøge det jødiske museum, hvilket vi andre ikke havde lyst til.


Her brugte vi et par timer på at kigge på alle de fine designervarer og de bugnende stativer med mærketøj. Der var dog ingen, der købte noget - kun en smule chokolade i den enorme fødevareafdeling på 6. etage!

I en lille café i et opvarmet telt lige over for KaDeWe fik vi lidt at drikke, før vi igen hoppede på bussen, for rundturen varer et par timer, og vi skulle jo være i lufthavnen i god tid. Undervejs passerede vi igen både kendte og ukendte steder i Berlin:

Et stykke af muren, hvor folk har haft travlt med at pille stumper ud som souvenirs
Checkpoint Charlie
Det gamle Kgl. Teater
Der er stadig fritliggende forsyningsledninger i Østberlin
Et stykke mur med masser af signerede kunstværker
Ikke alt er endnu genopbygget i Østberlin
Utroligt smuk mosaik
Der bygges overalt
Siegessäule til minde om sejren over Danmark i krigen 1864
Das Rote Rathaus
Hjemme igen ved hotellet hentede vi vores bagage og tog herefter bybussen ud til lufthavnen, hvor vi så kunne vente, indtil vi kunne komme om bord på flyet mod Danmark:

5 småtrætte UFO'er venter i lufthavnen. Flasken med Gl. Dansk er Hannes!
Farvel Berlin
Med Sverige om styrbord
Tusmørke over København
Tak til Hanne, Anne, Kirsten og Lena for et par dejlige dage, som vi har sparet op til i lang tid. I er skønne at være sammen med! For de uindviede, så mødes vi hver anden onsdag aften og betaler hver gang 50 kr. til vores fælles kasse, som nu er gabende tom!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar