Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

11. maj 2015

Guld i Købstæderne . . .

Tv-optagelserne til den kommende sæsons Guld i Købstæderne fandt i denne weekend sted på Nyborg Slot.


Da jeg var omkring 12 år gammel, fik jeg foræret en sølvhalskæde af min mormor. I hvilken anledning jeg fik den, husker jeg ikke, da det jo snart er en menneskealder siden, og i mange år har den ligget i gemmerne med en defekt lås.

For nogle år siden fandt jeg den frem igen og fik den renset og repareret, og siden har jeg båret den hver dag, da jeg synes, den er utroligt smuk.


Jeg kendte dog ikke alder og historie omkring kæden, så jeg troppede op på Nyborg Slot for at høre, om vurderingseksperten evt. kunne fortælle mig noget.

Vurderingsdamen fortalte, at det var et ualmindeligt smukt stykke arbejde med højt sølvindhold, sandsynligvis fremstillet i Tyskland omkring 1950. Pengemæssigt har den ikke den helt store værdi, da kunstnerens navn er ukendt, hvilket jeg heller ikke har regnet med. Jeg var mest spændt på, hvornår den kunne være fremstillet, og hvor den evt. kom fra.


Kæden hænger nu igen omkring min hals, og der bliver den hængende. For mig har den en stor værdi, og når jeg en gang skal herfra, skal mit ældste barnebarn arve den. Så håber jeg, hun bliver lige så glad for den, som jeg er.

5 kommentarer:

  1. Smukt og anderledes end de traditionelle halskæder.
    Spændende at få lidt mere viden om dit smykke. Vi arver jo ofte smykker uden at vide andet end hvor vi fik det fra..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja... det glemte jeg .. ses vi i Aulby på torsdag?

      Slet
    2. Jeg kommer desværre først fredag. Havde ellers været hyggeligt at hilse på dig igen!

      Slet
  2. Den er smuk, uanset hvilken værdi den har på markedet, så er den værdi den har for dig den vigtigste. Jeg er sikker på, at dit barnebarn vil sætte lige så stor pris på kæden, som du gør.
    Der kan man se hvad et kendt navn betyder for købsværdien, uanset, at det er et meget smukt smykke.
    Knus fre Esther håber vi mødes i Aulby

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi Esther! Jeg tager op til Gitte i Særslev om formiddagen og kører med hende til Aulby. Hvis jeg skulle med offentlig transport, ville det blive en hel dagsrejse!
      Glæder mig til at se dig!

      Slet