Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

4. oktober 2011

Dejlig dag på Nordfyn

5 piger - Gitte, Kirsten, Mette, Lone og undertegnede havde aftalt at mødes til en maratonsydag hos Gitte på Nordfyn. Lone og jeg ankom ca. kl. 12.45 belæsset med alskens sygrej samt symaskiner. Gitte havde desuden inviteret sin nabo Ellen, som også er en ivrig quilter, og de havde allerede været i gang med at sy et par timer - (samt spist en hyggelig brunch, som vi så gik glip af), da Kirsten og Mette også var ankommet ved 10-tiden!

Lone og jeg måtte først en tur i Stof & Stil for at købe noget stof til en taske, vi havde tænkt os at sy. Så da vi endelig var ankommet hos Gitte, skulle der skæres stof og gøres klar til syning. Afbrudt af en hurtig frokost kunne vi så langt om længe komme i gang ved symaskinerne.

Dagen gik med en masse snak og en masse syning afbrudt af korte pauser hvor der blev indtaget lidt fast føde samt rigeligt med kaffe.

Taskerne blev ikke helt færdige, så foto kommer først senere, men her er lige lidt stemningsbilleder fra en dejlig dag, som vi blev enige om at gentage med jævne mellemrum:

Der slappes af med en kop kaffe
Mette får lidt instruktion af Gitte
Kirsten beundrer Ellens fine løber
Når der ikke er plads nok på bordet, må man jo bruge gulvet!
En travl systue
Ved 21-tiden pakkede vi alt vores grej sammen og med aftale om at mødes igen om en måneds tid hos Kirsten, vendte næsen hjem mod Nyborg igen.

Tak til tøserne for en skøn dag. Man kan ikke andet end blive inspireret af det slaraffenland, Gittes kælder er!

2 kommentarer:

  1. Det ser skam rigtig hyggeligt ud. - Godt at se man stadig kan hygge sig sådan på en gammeldags facon stadig :).

    SvarSlet
  2. Selv tak, for en hyggelig dag.
    Det er altid skønt at være sammen, når man har fælles interresse :)
    Knus Kirsten

    SvarSlet