Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

11. oktober 2011

Ny taske - håbløst mønster

Så lykkedes det mig nu endelig at få færdiggjort tasken, som jeg syede på hele dagen hos Gitte, og som jeg efterfølgende splittede helt ad igen, da ingen af os undervejs havde opdaget, at vi havde vendt taskestykkerne forkert!

Jeg besluttede mig for at pille det hele op, da jeg ville genbruge de sjove damer, og købte nyt plastik, da det jo ikke kunne genbruges. I går kunne jeg så endelig lægge sidste hånd på værket:



Aldrig før har jeg dog oplevet så elendigt et mønster som dette! Mønsteret er fra Den Lille Lade, og til indertasken/foret måtte jeg helt opgive og selv finde på noget, da der hverken var hoved eller hale i vejledningen.

Jeg tror i hvert fald ikke, at tasken har været syet op af en uvildig, inden den blev sat til salg. Så ville man have opdaget, hvor dårligt, den var formuleret! Der er overhovedet ingen tegnsætning, og beskrivelsen af fremgangsmåden er mangelfuld og komplet umulig at forstå!

Jeg plejer ellers nok at kunne følge en opskrift/vejledning, men denne gang måtte jeg altså opgive!

I sidste ende blev tasken nu helt god alligevel, og jeg fik også styr for foret med lynlåslomme samt en ekstra lille lomme til mobilen, men det blev som sagt helt efter eget design.

Hvis man vil tjene penge på at sælge mønstre, bør man i hvert fald sikre sig, at vejledningen er klar og tydelig og kan forstås af alle - også af dem, som ikke har den helt store erfaring i taskesyning!

3 kommentarer:

  1. Det er godt blevet flot din taske,Men de damer er nu også dejlige.
    Det der med et besværligt mønstre har jeg også prøvet, pha det er kedligt for mønstrene er jo ikke billige
    Mvh Lone Morsing

    SvarSlet
  2. Super flot taske.

    Er vild med det stof, så det godt til træffet, men købte ikke, kan jo desværre ikke købe det hele ;-)

    SvarSlet
  3. Din taske er blevet rigtig fin uanset dine problemer.
    Jeg kan godt forstå at du ærgrer dig over et mønster der er så uforståeligt - har du prøvet at klage over det der hvor du har købt det?

    SvarSlet