Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

5. juli 2012

Flere dejlige dage .......

Her følger så lidt fra de efterfølgende dage hos Kirsten!

Jeg havde planlagt at sy på den lange kjole, jeg skal bære ved Trine og Nikolajs bryllup i august, så onsdag morgen gik jeg i gang. Over middag stødte Gitte til os, og hun fik lige sat Kirstens overlock'er i gang. Sådan et monstrum har jeg aldrig prøvet at sy på, så det var rigtig lækkert at kunne slå alle sømme så flot af!

Kirsten skulle også lige have lidt undervisning i brugen af vidunderet, der var købt på et loppemarked for en slik:

Selvfølgelig var det et rigtig møgvejr, og torsdag morgen blev vi vækket med bulder og brag!


 I guder, hvor det styrtede ned, men mellem bygerne blev der alligevel tid til lidt havevandring i Kirsten og Prebens fantastiske have:



Gitte dukkede op igen omkring middagstid, og da hun var den lykkelige ejer af en dims til at sy lynlåse usynligt i, tilbud hun at sy en i min kjole! Tusind tak, Gitte!

Nu skal kjolen bare lægges op, og så er jeg klar til brylluppet! Nogle af jer, har jo sikkert allerede set den på Kirstens blog, men her får I den først at se, når den er helt færdig!

Fredag formiddag ville Preben og Kirsten køre mig til Nyborg, da Kirsten aldrig havde besøgt Patchworkgården i Ørbæk! Da vi havde pakket bilen og skulle til at køre, opdagede vi, at højre baghjul var fladt! Så var der jo ikke andet at gøre, end at tømme bagagerummet igen, så der kunne skiftes hjul!

Vi nåede Ørbæk ved 12-tiden, og der blev da også lige købt en smule supplement!

Efter en gang frokost på terrassen, kørte Kirsten og Preben mod Jordløse igen. Tak for nogle superskønne dage med masser af gang i symaskinerne, men også med tid til en masse hyggesnak og spandevis af kaffe/te!

2 kommentarer:

  1. Selv tak Annelise. Glæder mig til du kommer igen.
    Det var nogle super skønne dage. :)
    Knus fra Kirsten

    SvarSlet
  2. Ja, det er altid dejligt at besøge Kirsten og Preben, haven er misundelsesværdig skøn en ren nydelse. Jeg vil gerne vise jer blomsterblokken.
    Knus fra Esther

    SvarSlet