Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

23. juni 2013

Sejltur på Kobberfjorden og travetur

Vi vågnede til en helt fantastisk morgen! Fra vinter den ene dag til det skønneste forårsvejr med solskin fra en skyfri himmel næste morgen!

I dag skulle vi på vores første sejltur i Jans båd, så da madpakkerne var smurt, kunne Jan ro os en ad gangen ud til båden, som altid ligger fortøjet lidt ude i vandet.


Her forlader vi så Qinngorput:


Hvor bliver man ydmyg, når man oplever så megen smuk natur på en gang! Det er næsten ikke til at rumme alle de følelser, naturen fremkalder. Det er bare SÅ fantastisk langsomt at sejle langs med kysten, hvor den ene snedækkede fjeldtop efter den anden stille glider forbi - her er det Hjortetakken, som disse to toppe hedder:


I en stille bugt kastede Jan lige snøren ud for at se, om han kunne fange aftensmaden, men fiskene havde den dag valgt at blive i vandet, så der blev ikke serveret fisk til aftensmaden den dag!

Efter ca. 4 timers sejltur var vi hjemme igen og enige om, at mindst en gang mere skulle vi på vandet, og så ville vi tage tidligere af sted, så vi kunne komme et godt stykke ind i Godthåbsbugten!

Aftenstemning over Nuuk:


Næste dag var det igen en smule koldt og der var skyer på himlen, så dagen blev brugt på lidt indkøb i Nuuk, og om eftermiddagen travede Jan og jeg en tur rundt i omegnen af Qinngorput:


Uanset vejret, så fejler udsigten over Nuuk og Qinngorput i hvert fald ikke noget:

Qinngorput i forgrunden og Nuuk i baggrunden
Jan på kanten af Store Malene
Havblik
Hans Lynge Skolen - den nye skole i Qinngorput

3 kommentarer:

  1. Ja, man bliver et "lille" menneske overfor så storslået en natur.
    Glæder mig til vi ses på onsdag.
    Knus fra Esther

    SvarSlet
  2. Hvor er der dog smukt.
    Ydmygt tak for den skønne tur ...
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  3. Ja, utroligt smukt. sikke nogle billeder.
    Fantastisk.
    Knus, ses på onsdag.

    SvarSlet