Mit fotoalbum - her kan du se, hvad jeg har fremstillet gennem årene!

30. juli 2009

Mit kreative feriebarn

Jeg har mit ældste barnebarn, Mette på 18, på ferie i øjeblikket, og da vi i går formiddags havde vores sædvanlige sykomsammen, skulle Mette også deltage. Hun er dygtig til håndarbejde, så da vi i mandags besøgte Panduro Hobby i Rosengårdcentret, købte hun ind, så hun kunne knytte armbånd, mens vi andre syede.

Sikke nogle fine armbånd, hun fik fremstillet, og det blev da også til 2 stk. til mig! Dem er jeg rigtig glad for, så nu kan jeg sende hende en venlig tanke hver gang, jeg bærer dem.


Mine små Noahs Ark stitcheries går det langsomt, men sikkert fremad med. 2 små blokke mere er det da blevet til, og den næste er godt i gang.


Den første blok, hvor den yderste kant er blå, skal ændres, så kanten bliver grøn. Jeg er nemlig blevet enig med mig selv om, at log cabin'en og patchworkkanterne skal være i grønne farver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar